Genbrug, karry og chokoladeknapper

Jeg køber mange af Urtekrams økologiske krydderier.

Krydderierne er i de fineste små metaldåser.

Jeg har svært ved at nænne at smide de pæne små dåser ud, når de er tomme. Jeg piller etiketterne af dåserne og vasker dem af, og så er de klar til at blive genbrugt. Jeg genbruger nogle af dem i køkkenet til ting, som jeg køber i breve – blå birkes eksempelvis. En bliver brugt til tandstikkere og en anden til lagkageflag.

Selv om jeg prøver at være fantasifuld og finde på nye ting at anvende krydderidåserne til, så må jeg jo indrømme, at de mest hober sig op i køkkenskabet.

Sander har somme tider fået chokoladeknapper i sådan en lille krydderidåse, når han har været hjemme hos os. Det er de perfekte til. Sådan en lillebitte beholder kan godt være kvart eller halvt fyldt op med guf, uden at det bliver for meget.

For et par dage siden mødte jeg tilfældigt Sander og hans far, da jeg var i SuperBrugsen for at handle. Vi snakkede lidt sammen og gik så hver for sig i gang med at få fundet de varer, vi skulle have. Sander fulgtes lidt med sin far og lidt med mig – travede lidt fra den ene til den anden. Et par gange kaldte han: “Farmor, jeg kan ikke finde dig.” Vi fandt hinanden igen og gik videre imellem hylderne.

På et tidspunkt lagde Sander mærke til, at jeg lagde en dåse karry ned i min indkøbskurv. Han var der som et søm, kiggede ned i kurven og spurgte:  ” Er det chokoladeknapper?” Jeg sagde til ham, at det bare var karry, men det var han ikke tilbøjelig til at tro på. “Nej, det er chokoladeknapper,” sagde han.

Han kunne jo heller ikke tro andet, når han ved flere lejligheder har fået chokoladeknapper i sådan en dåse, som han så mig putte i kurven. Så der måtte en nærmere forklaring til.

Hvis nogen har nogle gode forslag til, hvad jeg ellers kan genbruge dåserne til, så skal man endelig ikke holde sig tilbage.

Læs videre

Søndag, sol og sne

Vi kan se tilbage på en dejlig, dejlig søndag.

Vi krydsede Storebælt i det smukkeste solskin.

Formålet med turen mod vest var besøg hos ældste søn. Vi havde ikke set ham længe. Han er nemlig  lige vendt hjem efter at have tilbragt de seneste godt og vel fire måneder i Grønland. Så et gensyn var virkelig på sin plads og mere end dejligt.

Vi påbegyndte hjemturen i snevejr, men vi havde ikke kørt særlig langt, før vi var ude af snebygen. Hjemme var der heller ingen sne. Det kom der til gengæld sidst på aftenen, og der er kommet mere i nattens løb. Så nu har vi et fint lag – og smukt ser det ud.

Læs videre

Der er ikke noget, der er så skidt …

Vores internetforbindelse har mildt sagt været noget ustabil de seneste par dage. Det er bare så irriterende. Jeg har slet ikke tålmodighed til sådan noget. Det skal bare virke. Ellers kan det være helt lige meget.

Der er jo ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Jeg har nemlig fået læst en roman færdig. En god bog. Dejligt. Jeg elsker jo at læse bøger.

Der fik jeg lige endnu en gang skåret ud i pap, at man ikke kan få tid til det hele. Hvis jeg bruger min tid ved computeren, får jeg ikke læst så mange bøger. Og jeg vil gerne læse bøger. Så måske bliver jeg bare nødt til at bruge lidt mindre tid ved computeren. Det er da meget enkelt. Og slet ikke svært, når internetforbindelsen alligevel ikke er til at stole på.

Bøger er dejlige og uundværlige  – og dem ved man da heldigvis, hvor man har.

Læs videre

Hvem slukkede lyset

Nu må det da vist snart være nok med det gråvejr. Det er, som om det ikke rigtig bliver lyst i disse dage.

Heldigvis antyder vejrudsigten, at solen vil titte lidt frem igen de kommende dage.

Min søde veninde har fødselsdag i morgen, så det ville være helt på sin plads med lidt solskin.  En hel masse solskin faktisk. For en sikkerheds skyld finder jeg solbrillerne frem.

Læs videre

Livskraft

Der bor et par her i vores lille by. De allerfleste her kender dem – i hvert fald af navn og udseende.

De har nemlig boet her på egnen i rigtig mange år.

De færdes også en del rundt i lokalområdet. Man ser dem bl.a. på petanguebanen om onsdagen. Man ser dem hos købmanden, eller man møder dem, når de spadserer i byen – sammen eller hver for sig.

De lever et udadvendt og aktivt liv, selv om de er oppe i årene. De har ikke brug for hjemmehjælp, men klarer selv paragrafferne.

I julen holdt de stor fest i forsamlingshuset.  Manden fyldte nemlig 100 år. Konen er noget yngre, hun er 92. De har været gift i 71 år, har kendt hinanden i 75.

Læs videre