Hvor er det dejligt …

Hvor er det dejligt, at man let og ubesværet kan finde en parkeringsplads udenfor SuperBrugsen, og kan gå ind og købe gulerødder og vaskepulver i ro og mag uden at blive skubbet til af fremmede, stressede mennesker og uden at skulle stå i kø i umindelige tider.

Hvor er det dejligt, at skulle og burde ikke hele tiden står i kø og prikker til samvittigheden.

Hvor er det dejligt, at december er afløst af januar.

Hvor er det dejligt, at have frihenden til at  fravælge at gå på udsalg, når nu man hader trængsel, skubben og masen og lange køer.

Hvor er det dejligt slet ikke at have nogen nytårsforsætter.

Hvor er det bare dejligt.

Læs videre

Fulde kaniner

Vi snakker jo nok allesammen om influenza for tiden. Det har de også gjort hjemme hos Sander.

Det er blevet nævnt, at influenzaen har ramt for fulde gardiner – eller som Sander siger “fulde kaniner”.

Læs videre

Dejligt at komme ud i luften

Der er gået lidt koks i de daglige rutiner og gode vaner i julen.

Jeg kan heller ikke helt afvise, at der er blevet indtaget en enkelt ekstra kalorie eller to på det seneste.

Så alt i alt har der været god grund til at lade sig friste af det milde vejr og komme ud på en rask travetur. Uha, hvor var det godt at komme ud og få rørt sig.

Læs videre

På den anden side

Vi nåede det hele. Alle juleforberedelserne blev klaret før deadline.

Vi har haft en stille, rolig og hyggelig jul. Vi har fået al den julemad, vi kunne tilkomme. Vi har hygget os. Der har ikke manglet noget og ikke været noget at klage over. Vi har været i godt selskab. Der har været god tid til at snakke sammen. Der er blevet spillet spil – som har medført de sædvanlige og uundværlige, kærlige drillerier. Det har kort og godt været jul, som vi kan lide den.

I dag har vi rundet julen helt af for denne gang hjemme hos Sander og hans forældre. De gav frokost, og Sander fik sine julegaver fra vores side af familien. Det var hyggeligt.

Nu har vi ikke mere jul til gode i denne omgang. Vi er julemætte.

Julepynten er pakket væk, og det føles helt rigtigt.

Læs videre

Tidlig julegave

Som jeg skrev for nylig, har jeg deltaget i nogle kalenderkonkurrencer på nettet her i december.

Det tog lidt tid, men den tid var et lille frikvarter for mig, og den var givet godt ud. Jeg har nemlig vundet en bog i Rosinantes kalenderkonkurrence. Den anmelderroste Min mor siger af  Stine Pilgaard.

Bogen kom i dag pakket fint ind i julepapir. Tak til Rosinante!

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bogen.

Læs videre