Læst i juni

laestijuniI løbet af denne måned har jeg læst fire virkelig gode bøger. Det er svært at fremhæve den ene frem for den anden, for det har været fire rigtig gode læseoplevelser.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.

Giv ikke slip af Harlan Coben er en hæsblæsende krimi med et uforudsigeligt plot. Bogen er inspireret af virkelige begivenheder i Cobens eget liv, og det gør ikke historien mindre barsk.

Blomstrende syrener af Martha Hall Kelly er en stærk og gribende historie om, hvilke konsekvenser 2. verdenskrig fik for tre meget forskellige kvinders liv.

Øjne i mørket af Robert Bryndza er en velskrevet og virkelig spændende krimi, der er meget svær at lægge fra sig, før sidste side er vendt.

Kastanjemanden af Søren Sveistrup er en krimi i særklasse. Den er simpelt hen så velskrevet, velkomponeret og spændende.

Selv om det er fire fremragende bøger, så er det også fire temmelig barske historier, så måske trænger jeg snart til at læse noget, der er knapt så sindsoprivende? Det bliver ikke lige med det samme, for jeg har endnu en krimi og en spændingsroman liggende, som jeg glæder mig til at tage fat på.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Dejligt med anbefalinger. Kastanjemanden er endnu ikke kommet på Mofibo, men jeg holder øje, for den glæder jeg mig til at læse.

    1. Mon ikke Kastanjemanden snart dukker op på Mofibo? Det er i hvert fald en utroligt spændende og velskrevet bog, som du godt kan glæde dig til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *