Randi Glensbo

Jeg har læst Kastanjemanden af Søren Sveistrup.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

I en af Københavns forstæder findes en kvinde dræbt på en legeplads. Hendes ene hånd mangler. På findestedet er der efterladt en lille kastanjemand.

Naia Thulin efterforsker sagen sammen med Mark Hess, der netop er blevet sendt hjem fra Europols hovedkvarter. Snart finder man et fingeraftryk på kastanjemanden, der sætter forbrydelsen i forbindelse med en tidligere sag, hvor socialministerens datter forsvandt og er formodet dræbt. Pigen er aldrig blevet fundet, men en ung, psykisk syg mand har tilstået at have dræbt hende og er dømt for forbrydelsen.

Kort tid senere findes endnu en kvinde myrdet. Også denne gang finder man en kastanjemand ved offeret, og også denne gang bærer kastanjemanden spor af ministerens forsvundne datter. Thulin og Hess arbejder desperat på at finde en sammenhæng mellem pigens forsvinden og de aktuelle kvindemor. Samtidig frygter de, at morderen vil slå til igen.

Kastanjemanden er en krimi i særklasse. Den er simpelt hen så velskrevet, velkomponeret og spændende. Jeg læser mange fremragende krimier, men denne er uden sammenligning den bedste, jeg har læst længe. Søren Sveistrup har formået at skrive en kriminalroman, der både er vanvittigt spændende og gribende. Romanen er mere end mord og uhygge. Meget mere. Den tager fat på svære emner som tab, omsorgssvigt, misbrug af børn og mere af samme skuffe, men den rummer også elementer af håb, selvopholdelsesdrift og kærlighed.

Makkerparret Thulin og Hess er interessante – dem vil jeg meget gerne lære nærmere at kende. Så jeg håber i den grad, at Sveistrup har mere i ærmet om de to. Jeg kan faktisk slet ikke vente.

Læs mere om Kastanjemanden på Politikens Forlags hjemmeside.