Blog
Det er åbenbart stadig en nyhed, at bedsteforældre godt kan finde ud af at shoppe på nettet. Læs artiklen Bedsteforældre handler da ikke på nettet (øh jo) på BabyBusiness.
Dog er der nogle, der har fundet ud af, hvad Det Grå Guld i virkeligheden betyder. Det har f.eks netbutikken Monito, der har oprettet en bedsteforældreklub, hvor bedsteforældre har særlige fordele. Jeg har selv været medlem af klubben et stykke tid og synes, at det er en fin ide og et smart koncept.
Der er mange ting, jeg ikke forstår.
En af dem er, hvordan det kan gå til, at man kan sætte sig i stolen hos frisøren, kigge hendes spejlbillede dybt i øjnene og sige, at håret skal klippes, så det lige “slipper skuldrene” – det skal stadig have så meget længde, at det kan samles i nakken – for så fyrre minutter senere at gå ud af døren med hår, der kun godt og vel dækker ørerne.
Kender I det? Jeg gør. Og det skyldes altså ikke noget med nogle usædvanligt lange øreflipper – for det har jeg ikke.
I går formiddags bankede det på døren. Udenfor stod Sander og rakte glad en buket tulipaner frem mod mig. Han var kommet et smut sammen med sin far og mor for at ønske os godt nytår.
Guldklumpen havde også et andet ærinde. Han ville vise os sin nye løbecykel, som han har fået i julegave af sin mormor og bedstefar. Så vi måtte ud en tur og se ham køre på det nye køretøj. Han fik cykelhjelmen monteret, og så gik det ellers over stok og sten. Det var helt vildt at se, hvordan den lille stump kunne drøne afsted.
De er smarte de små løbecykler – meget bedre end de små cykler med støttehjul, som mine egne drenge kørte på som små. På løbecyklen lærer de små meget hurtigere at holde balancen. Jeg formoder, at det så bliver en hel del lettere senere at lære at køre på en almindelig cykel.
Jeg fik et fint nytårskort fra min søster i dag. Hun ønskede godt nytår, skrev lidt om sine planer for nytårsaften – og så kom det.
Hun skrev, at hun jo havde læst på min blog om min fadæse med kartoflerne juleaften. Hun havde også læst, at jeg skrev, at jeg har en sød familie, der ikke mobber mig. Og så fortsatte hun: “Men har du mon regnet alle med?”
Vedlagt var en lille pose Læsø salt og den fineste saltske.
I vores familie får man ikke lov til at dø i synden!
Dagene efter jul er blevet brugt til at rydde op og rydde ud. Det hører jo med.
Nu ligner huset sig selv igen. Lige så hyggeligt det er at gense den velkendte julepynt hvert år, lige så rart er det, når det er pakket væk igen.
Oprydningen er foregået i et roligt tempo. Noget dårligdom har krævet en omgang bredspektret penicillin og den slags kan godt lægge en dæmper på aktivitetsniveauet. Jeg er bare glad for, at det uvelkomne indslag i julen først opstod efter juleaften.
Lidt heldig har man da heldigvis lov til at være.