Blog
Vi passede på Sander i tre kvarters tid i eftermiddags.
Straks, da han var ankommet, hentede han sin kost i carporten. Bagefter fandt han også den store kost, som han gav til sin farfar med besked om, at han også skulle feje. Hver gang Henrik holdt en lille pause lød det: “Farfar, fej nuuu!”
Da der var fejet godt og grundigt, tjekkede Sander lige, hvor hans andre udendørs legesager var henne. Hver gang han fik øje på en af tingene, var der stor gensynsglæde.
Nå, så faldt blodtrykket da på plads igen.
Webshoppen, som jeg skrev om i mit seneste indlæg, har reageret på min mail. Har beklaget og lovet at tilbagebetale de næsten 300 kroner, som det kostede mig at bestille t-shirts hos dem lige to sekunder før, prisen blev sat ned.
Jeg er glad igen
Jeg er jo ellers ret glad for at købe ind over nettet.
Eller det var jeg i hvert fald indtil for nylig.
Til min fødselsdag fik jeg et gavekort til en webshop, som jeg plejer at være ret glad for at handle hos. Jeg brugte gavekortet (plus lidt mere, nu hvor jeg alligevel var i gang) til at købe tre t-shirts – to til fuld pris og en, der var sat ned til halv pris. Før købet havde jeg en længere mailkorrespondance med shoppen, fordi der var lidt tvivl om størrelsen på bluserne.
Jeg fik bestilt og to dage senere – før jeg havde modtaget mine varer – fik jeg en mail, hvoraf det fremgik, at de to t-shirts, jeg havde købt til fuld pris, nu var nedsat til det halve.
Jeg blev både gul og grøn af ærgrelse. Sendte en arrig mail til webshoppen. Har ikke fået svar.
Mor her er ikke sur – hun er skuffet!
Man kunne selvfølgelig returnere varerne, få pengene tilbage og købe igen til halv pris – men orker næsten ikke alt det besvær.
Jeg går stadig og drømmer om sne.
Vi har kun fået et lillebitte drys. Bevares, det er bedre end ingenting, men det er stadig for lidt. Alt for lidt.
Jeg drømmer om et ordentligt lag, der kan forvandle en vintergrim parcelhushave til et eventyrlandskab. Sne på grene og kviste.
Jeg har snart fødselsdag. Gæt, hvad jeg ønsker mig. Sne!
Forleden dag da jeg stod i kassekøen i SuperBrugsen, stod der en mor med en lille pige på omkring tre år foran mig. Den lille pige stod og sang lige så stille for sig selv. Når man hørte godt efter, kunne man høre, at hun sang Højt fra træets grønne top.
Pigen havde godt styr på melodien og i hvert fald første linie og så den med Læg nu smukt din hånd i min – ikke rør ved den rosin. De få linier blev gentaget og gentaget.
Den lille piges stille sang fik smilet frem både hos mig og hos en anden dame, der stod foran mor og barn i køen. Pigens mor fortalte med et smil, at det først var nu, den lille rigtig havde lært sangen.
Det var sådan en hyggelig lille hverdagsoplevelse.