Randi Glensbo

Hvor gør det godt, når man ind imellem skaber et lille åndehul til sig selv. Et lille frikvarter fra alle pligter, forpligtelser, “burde” og “skulle”.

Denne weekend har vi med hård hånd afsat til at trisse alene rundt herhjemme og kun foretage os lige præcis de ting, vi gider lige nu og her.

Sjovt nok har vores mangel på planer medført at vi har fået lavet en hel masse – også ting, der har stået i kø længe. Når man giver sig selv lov til kun at løse opgaver af lyst, kan man lige pludselig få lyst til at ordne ting og sager, der ellers lignede sure pligter.

Godt, at der stadig er en god bid tilbage af denne “planløse” weekend!

Der er valg på programmet. Altså ikke en valggyser som når det drejer sig om at vælge de kloge hoveder, der skal styre nationen.

Snarere en slags lokalvalg. Meget lokalt.

Det drejer sig om valg mellem porcelænsvask og stålvask – eller måske silgranitvask? Overskabe eller ikke overskabe? Den ene eller den anden model i vandhane? Skuffer eller skabe? Den ene eller den anden eller en helt tredie ovn? Bordplader i træ, sten eller stål? Og meget, meget mere.

Ja, vi skal have nyt køkken. Og der er også lidt forskelligt andet, der skal laves om.

Heldigvis er vi kun to om at træffe alle de svære valg. Heldigvis er vi kun to, der skal blive enige. (Og heldigvis har husmoderen en form for vetoret, når det gælder til- og fravalg i køkkenet.)

I det nye år går det løs, så der er stadig lidt tid at løbe på. Tid til at træffe valg. Tid til at komme i tvivl. Og tid til at træffe nye valg.

Jeg glæder mig – til det er overstået. Jeg glæder mig overhovedet ikke til selve processen.