Om at ønske sig et nyt fjernsyn …

Altså, hvis ikke man spiller i lotteriet, så vinder man jo sandsynligvis heller ikke. Jeg er ikke som sådan en spillefugl, men jeg kan godt lide at deltage i konkurrencer – især den slags konkurrencer, hvor man ikke bare køber eller får et lod, men hvor man skal løse en opgave af en slags. For nogle år siden var slogankonkurrencer meget almindelige, og dem var jeg helt vild med at være med i. Det var sjovt.

Der findes også en masse konkurrencer rundt omkring på forskellige blogs. Som regel skal man bare skrive en kommentar, så er man med i lodtrækningen om præmien.

Nu er jeg så blevet opfordret til at være med i en konkurrence af en lidt anden slags. Denne konkurrence kræver, at man har en blog og skriver et blogindlæg om noget, man godt kunne tænke sig.

Og det er jo i grunden ikke så dumt at få lov til at fortælle, hvad man går og ønsker sig.

Jeg kunne godt tænke mig et nyt fjernsyn. Jeg tror nok, at vi her i huset er ved at være de sidste, der stadigvæk har et gammeldags fjernsyn med billedrør. Det er  ellers et ganske udmærket fjernsyn. Det fejler faktisk overhovedet ikke noget, men jeg har efterhånden svært ved at læse underteksterne. Så enten er det nye briller, eller også er det et nyt og større fjernsyn.

Briller tror jeg næppe, man kan vinde i den konkurrence, jeg er i færd med at fortælle om. Man kan derimod godt vinde et nyt, lækkert TV, hvis man er rigtig, rigtig heldig.

Læs videre

Svært at bage boller uden mel

Vi har haft et pudsigt besøg her til aften.

To små piger bankede på – vinduet. Da vi åbnede døren, spurgte de, om vi havde noget mel. Den ene piges mor skulle nemlig bage boller, men havde ikke noget mel. Pigerne havde en målekande med og viste på kanden, at de skulle have mel “her op til.” De viste også, at de havde to femmere med til at betale med. Jeg sagde, at butikkerne stadig havde åbent, men den ene af pigerne sagde, at moderen skulle skynde sig at bage og derfor ikke kunne nå at hente mel i Netto.

Sådan to små størrelser er jo ikke til at stå for, så selvfølgelig fik de noget mel. Jeg gav dem en pose med rigeligt økologisk hvedemel til en ordentlig plade hjemmebagte boller. Pengene fik de med tilbage.

Vi kender ikke børnene – ved ikke hvor de hører til, men nu håber vi i hvert fald, at de får dejlige nybagte boller.

Læs videre

Jeg kan godt føle mig lidt gammel …

Jeg kan altså godt føle mig en lillebitte smule gammel – når jeg tænker på:

– At jeg som barn har spist masser af is, der kostede 25 øre stykket.

– At min barndoms breve var frankeret med  40- og 50-øres frimærker med Frederik IX på.

– At man i min  barndom kunne købe for en krone leverpostej – og få et pænt stykke.

– At jeg var skolebarn, dengang man stadig gik i skole om lørdagen – og fik lussinger af læreren, hvis man ikke havde skrevet sine staveord.

– At der i min barndom ikke var noget, der hed  mælkekartoner – vi havde mælkeflasker.

– At vi ikke havde telefon i mit barndomshjem, og først fik bil og fjernsyn, da jeg var halvstor.

Læs videre

Kontraster

I går tog vi en tur til Ledreborg for at gå en tur i park og skov.

Sidst vi var på Ledreborg var til livsstilsmessen, og vi havde lyst til at gå en tur og se omgivelserne uden boder, stande, menneskemylder og halløj.

Det var første gang jeg rigtig fik set barokhaven, efter den var igennem en større rekonstruktion for nogle år siden.

Da jeg boede i området for næsten 40 år siden, var Ledreborg Slotspark lidt slidt, tilgroet og ikke særlig velfriseret. Det havde sin charme. Nu er barokhaven genetableret og fornyet, og de stramme linjer fremtræder som en flot kontrast til den omkringliggende skov.

Læs videre

Møde i byen

Sanders forældre havde et ærinde i byen i går, som de gerne ville ordne uden at have Sander med.

Jeg havde også ærinder i byen. Så vi aftalte at mødes, så kunne jeg lige låne Sander, mens forældrene fik klaret deres ærinde.

Den lille times tid gik næsten alt for hurtigt. Sander og jeg blev nemlig hurtigt enige om, at vi ville ind i legetøjsforretningen og kigge. Det var så hyggeligt. Og jeg fik lært lidt nyt. Sander viste mig nemlig nogle tog inde i forretningen og fortalte mig, at de var fra Chuggington. Det havde jeg ikke hørt om før – jeg ser nok for lidt tegnefilm?

Tiden fløj, men vi nåede lige at runde legeområdet på Axeltorv, så Sander kunne få en tur på rutsjebanen,

Hyggeligt, sådan at mødes i byen.

Læs videre