Blog
Sander og jeg har tilbragt et par eftermiddagstimer sammen. Kun os to.
Hvor har vi hygget os. Vi har leget med Duplo og snakket og grinet. Vi har også leget med vand og blæst sæbebobler. Og så har vi studeret myrer og “bladmus.”
Dejlig eftermiddag.
I formiddags var vi en tur på Bondens Marked på Gisselfeld.
Vi havde aftalt med Sander og hans far og mor, at vi skulle mødes derude og opleve Bondens Marked sammen. Der var mange boder og stande med masser af spændende varer. Vi var primært på udkig efter økologiske varer, og det var der heldigvis også en del af.
Jeg skal da også lige love for, at vi ikke gik tomhændede derfra. Der var rigeligt med fristelser – på billedet er det biodynamiske og økologiske lækkerier fra Kiselgården.
Sander fik ret hurtigt nok af at gå rundt og kigge på standene, så vi gik allesammen en skøn tur i parken. De fleste besøgende gik jo rundt i markedsområdet, så vi havde næsten den store park helt for os selv.
Gisselfeld er altid et besøg værd.
Sander kom i dag og forærede os et lille billede af sig selv. Han har nemlig fået taget pasbilleder, og der var et i overskud, som vi gerne måtte få. Det blev vi glade for.
Selv om vi har fået rigeligt med regn i dag, kunne Sander naturligvis ikke besøge os uden lige at vande lidt i haven med sin lille grønne vandkande. I dag vandede han også med en tom opvaskemiddelflaske, som jeg havde skyllet og gemt til ham. Det morede ham meget at lave “springvand.” Til sidst var vandpjaskeriet lige ved at ende i en decideret vandkamp for tre generationer. Heldigvis lykkedes det mig at holde mig udenfor kampzonen.
Da vi var børn, kendte mine søskende og jeg nogle rigtig gode steder, hvor vi kunne finde skovjordbær.
Hold da op, hvor smagte de små bær bare godt. Som regel spiste vi dem bare, efterhånden som vi plukkede dem, men nogen gange trak vi dem på et græsstrå. Sådan et langt hundegræsstrå var perfekt. Der kunne være mange små skovjordbær på sådan et strå. De sad som perler på en snor. Når der ikke kunne være flere, fandt vi et godt sted, hvor vi kunne sidde og guffe lækkerierne i os.
Nu hvor jeg tænker tilbage på det, kan jeg genkalde mig solen, varmen, duften, smagen og følelsen af, at livet bare var enkelt, ukompliceret og godt.
Da jeg vågnede i morges, havde jeg sådan en underlig følelse af uro. Den stammede fra et sammensurium af mærkværdige drømme, som jeg kun kan huske brudstykker af.
Noget af det, jeg husker er, at jeg skulle passe på en lille dreng. I drømmen var der ikke nogen tvivl om, at drengen på en eller anden måde hørte mig til, men han lignede ikke rigtig nogen af mine egne drenge og heller ikke mit barnebarn. Men jeg passede altså på ham, og vi gik tur i en by, som jeg ikke kendte. Pludselig kom en hestevogn blæsende. Hestene løb løbsk, og vognen – som ikke var en almindelig hestevogn men mere lignede anhængeren på en lastbil – var ved at vælte. Vi søgte tilflugt i en lille hjørnebutik, som viste sig at være kæmpestor, når man kom indenfor. Derinde var der bl.a. et mange meter bredt skuffedarium med enorme skuffer fulde af bleer. Bleerne var dekoreret med tegninger af bl.a. Bedstemor And.
Mærkelig drøm!
Jeg kan huske flere mærkelige brudstykker af nattens drømme, men de hænger vist ikke sammen med drømmen om hestevognen. Det var noget med en hel masse forkølelsessår, og jeg ved ikke hvad.
Efter sådan en nat er det dejligt at vågne op til virkeligheden og beroligende hverdagsagtigt at komme ud at gå en tur og indsnuse duften af hyld og jasmin.