Hverdag

En lille dreng med julelys i øjnene

4 kommentarer

Vi hentede Sander i børnehaven i eftermiddags og skulle passe ham en halvanden times tid.

Vi havde et ærinde i byggemarkedet. Vi skulle have en pakning til et blandingsbatteri. Ikke umiddelbart et indkøb der behøvede at tage ret lang tid. Der havde vi imidlertid forregnet os, for at slippe Sander løs i et byggemarked var næsten bedre, end hvis vi havde taget ham med ind i en legetøjsforretning. Han var fuldstændig solgt. Han gik rundt og kiggede helt forelsket på boremaskiner, skruemaskiner og stiksave for ikke at snakke om plæneklippere og græstrimmere.

Aldrig før har jeg set nogen være så begejstret over udvalget af tommestokke, vatterpas og bidetænger.

Det var det sjoveste besøg i et byggemarked, jeg har oplevet til dato – og så havde de endda slet ikke den pakning hjemme, som vi kom for at købe.

Læs videre

Hverdag

Tid for brombær

2 kommentarer

Her til morgen, da jeg var ude at gå, mødte jeg en mor og hendes lille pige. De var ude for at plukke brombær. Datteren kiggede nu mest på, for tornede brombærranker og små bløde barnefingre er ikke den bedste kombination.

Den bærplukkende mor og jeg fik os en lille snak om glæden ved at indsamle “forråd”.  Hun havde dejlige minder fra sin barndom, hvor hun plukkede brombær sammen med sin far. Nu ville hun gerne give sine egne børn de samme gode oplevelser.

De nyplukkede brombær skulle blive til syltetøj, der skulle nydes sammen med pandekager. Vi blev rørende enige om, at det bedste syltetøj i verden er det, man selv har lavet af bær, man selv har plukket.

At gå på brombærjagt er en af de gratis glæder. Det gælder bare om at nyde de lækre bær, når lejlighed byder sig.

Læs videre

Hverdag

Min mors dagbøger

6 kommentarer

I går kørte vi en tur til Møn.

Det var så varmt, alt for varmt til at foretage sig noget særligt. Så vi valgte at køre en tur ud i det blå og nyde, at der er aircondition i vores bil.

Vi endte altså på Møn, hvor vi ganske vist har været før, men næsten hver gang på Møns Klint. Vi kom til at snakke om, at vi engang i halvfjerdserne besøgte min mor, min søster og hendes børn, mens de ferierede på Møn. Vi var lidt i tvivl om, hvor det var, de var indkvarteret dengang.

Efter min mors død gav min far mig to dagbøger, som min mor har skrevet i gennem årene. Jeg vidste, at der stod noget i en af dem om ferien på Møn, og tog bøgerne frem, for at se, om min mors optegnelser kunne kaste lys over, hvor på Møn den ferie blev holdt dengang. Der stod ganske rigtigt noget om ferien, men ikke noget nærmere om ferieboligens beliggenhed. Det gør ingenting, jeg kan bare spørge min søster om det.

De to dagbøger betyder meget for mig. Jeg tænker på, at jeg er glad for, at min mor skrev dagbog – at hun ikke havde mulighed for at skrive en blog, som jeg gør. Havde hun haft muligheden, havde hun jo nok gjort det, og så havde jeg ikke haft dagbøgerne i dag. Jeg er så glad for at læse i bøgerne – de små notater og strøtanker skrevet med den håndskrift, som jeg kender så godt.

Når jeg stikker næsen ned i bøgerne, synes jeg endda, at jeg svagt kan fornemme duften af min mors parfume.

Al den moderne teknologi er glimrende, men en blog på internettet kan efter min mening ikke helt hamle op med en dagbog med fine, tynde sider fyldt med håndskrevne erindringer.

Læs videre

Hverdag

Der er jo nogen, der er begyndt at gå i børnehave

2 kommentarer

I dag har vi hentet Sander i børnehaven for første gang.

Tiden i vuggestuen er forbi. Han har været børnehavebarn i to uger nu. Det er den samme gode institution, han går i stadigvæk, så det har ikke været så stor en omvæltning.

Han er blevet så stor i løbet af sommeren. Helt bogstaveligt er han blevet lang, og det buttede er stærkt på retur, men han er også blevet meget selvstændig og kan så mange ting efterhånden. Det er dejligt at se ham vokse, lære og udvikle sig, men hold dog nu op, hvor går det hurtigt.

Læs videre

Hverdag

Hvem har sagt, at det skal være nemt …

2 kommentarer

Efter at have skrevet til COOP og rykket for et svar på min henvendelse ang. udvalget af økologisk frugt, grønt og kød i deres butikker her i Næstved og omegn har jeg nu endelig fået en mail.

COOP har simpelt hen brugt tre uger på at beslutte sig til at sende min mail videre til vores lokale SuperBrugs. Det havde de nu ikke behøvet, jeg klager nemlig jævnligt min nød til personalet i Brugsen. Jeg var mere interesseret i, at få COOP til at tage stilling til, om de som en af de store spillere indenfor dagligvarer gør det godt nok med hensyn til økologi. Det besluttes jo centralt, hvilke varer der indgår i sortimentet.

SuperBrugsen svarede til gengæld i løbet af to timer. Man havde snakket om det og ville gerne indrømme, at hvad frugt og grønt angår, skal det blive bedre. Fersk kød prøver de stadig at “disponere i forhold til salg.”

Jeg er ikke helt vildt tilfreds med resultaterne af min lille kampagne, men jeg giver ikke op endnu.

Læs videre