Årets mest læste blogindlæg/boganmeldelse

kronisksund

Vi vil selvfølgelig allesammen helst være sunde og raske. Og de fleste af os gør nok også, hvad vi kan for at være – eller blive det. I hvert fald hitter bøger om sund kost og sund livsstil. Det afspejler sig også her på bloggen, hvor det  mest læste indlæg i 2019 blev anmeldelsen af en bog om netop sundhed og den sunde livsstil.

Bogen hedder Kronisk sund og er skrevet af læge Pia Norup. Min anmeldelse af bogen finder du her.

Rigtig godt nytår til mine læsere, bloggerkolleger og samarbejdspartnere.

Continue Reading

Noget der glæder en bogblogger

nogetderglaederenbogblogger

Noget der glæder en bogblogger, er at se en af sine egne boganmeldelser citeret på tryk. Jeg ved selvfølgelig ikke, om alle bogbloggere har det på samme måde, men jeg bliver i hvert fald smadderglad, når jeg ser et citat fra en mine anmeldelser trykt på en bog eller i et blad.

Derfor var det en fornøjelse, da jeg fik Det som hjertet husker af Jan-Philipp Sendker med posten og så, at der på omslagets flap var et lille citat fra min anmeldelse af en af forfatterens andre bøger. Det er en ære og en anerkendelse, synes jeg.

Continue Reading

En bogblogger får mange pakker

bogbloggerpostkasse

Dette indlæg indeholder reklame.

Som bogblogger modtager jeg i sagens natur en hel del bøger til anmeldelse.

Det betyder, at jeg får temmelig mange pakker leveret. Desuden handler vi en del over nettet – det betyder endnu flere pakker.

I lang tid har vi været tilmeldt Modtagerflex hos PostNord – det betyder, at posten må lægge/sætte pakker på et i forvejen aftalt sted, hvis vi ikke er hjemme til at tage imod. Så langt, så godt – men vi får også leveret pakker via andre distributører. Så vi har været vant til pakker lagt på trappestenen og pakker hængt på døren og pakker alle mulige opfindsomme steder.

Nu har vi endelig taget os sammen til at få købt os en postkasse, der passer til de mange pakker. En rummelig pakkepostkasse.

Nu skal jeg lige ind på Skiltmax og bestille et navneskilt til at sætte på den nye postkasse. Vi havde også et navneskilt fra Skiltmax på vores gamle postkasse, og det var vi glade for. Udover at være pænt, har det været både vejrbestandigt og holdbart. Så det bliver et skilt derfra igen. Jeg kan godt lide, at man selv kan designe skiltet, så det bliver lige præcis, som man vil have det.

Continue Reading

Ny inspiration

Selv om dagen har været grå og diset, har den også været både inspirerende og farverig, synes jeg

Jeg har nemlig sammen med Nana fra Mit landliv holdt et lille blog-inspirationsmøde. Det var hyggeligt at møde Nana, og vi løb ikke tør for samtaleemner. Vi fik vendt en masse blogrelaterede emner og ind imellem også noget, der ikke havde noget med blogs at gøre.

Det var dejligt at møde en blogger-kollega og udveksle erfaringer og ideer.

Continue Reading