Vanæret

vanaeret

Reklame – bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vanæret af Linda Castillo. Det er ellevte bind i serien om politichef Kate Burkholder, der har rødder i amishsamfundet.

En ældre amishkvinde er ude at samle valnødder sammen med to af sine børnebørn, da hun bliver overfaldet og myrdet. Gerningsmanden tager det ene af børnene med sig, da han flygter fra gerningsstedet.

Politichef Kate Burkholder efterforsker sagen. Den bortførte piges forældre er velansete i amishsamfundet, men Kate får hurtigt en fornemmelse af, at de skjuler noget.

Kate borer videre i sagen og i sit forsøg på at afsløre gamle hemmeligheder og opklare sagen, opsøger hun forskellige mennesker, der er tilhængere af Den Gamle Orden indenfor amishsamfundet. Det er mennesker, der er vant til at indordne sig under strenge regler, men de er også vant til at gøre tingene på deres egen måde – og de fortæller ikke nødvendigvis alt, hvad de ved.

Vanæret er en både spændende og underholdende krimi, og det har været en fornøjelse igen at læse om den dygtige og handlekraftige Kate Burkholder. Alle, der holder af det univers, Linda Castillo har skabt med sin amishserie, kan glæde sig til denne nye bog i serien. Den lever fuldt op til de foregående bind i serien.

Jeg har tidligere anmeldt niende bind i serien På afveje og tiende bind I al hemmelighed.

Læs mere om Vanæret hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.