Blodspor

blodspor

Jeg har læst Blodspor af Julie Hastrup.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Blodspor er et selvstændigt bind i serien om drabsefterforsker Rebekka Holm.

I et hus på en hyggelig villavej gør et postbud et makabert fund. I stuen er fire mennesker blevet skuddræbt. De dræbte er en familie – forældre og to voksne sønner. Det viser sig, at der findes et femte medlem af familien. En datter.

Da datteren forsvinder, kommer Rebekka Holm og hendes kolleger på sporet af familiens dybe hemmeligheder, der bl.a. trækker spor tilbage til Francos regime i Spanien.

Privat kæmper Rebekka Holm med at acceptere følgerne af det knivoverfald, hendes kæreste har været udsat for. For at aflede tankerne og afværge et sammenbrud begraver hun sig i arbejde og bruger alle sine kræfter på opklaringen af drabet på den tilsyneladende sympatiske og velfungerende familie.

Jeg er stor fan af Julie Hastrups bøger om Rebekka Holm. De er allesammen spændende og velskrevne. Blodspor er ingen undtagelse. Faktisk vil jeg mene, at Blodspor er den hidtil bedste i serien. Beskrivelser af personer og miljøer er som altid vældig gode og i dette tilfælde kalder de stærke følelser frem hos læseren – i hvert fald hos mig. Der er mange tråde, der skal samles – og det bliver de på fineste vis.

Læs mere om Blodspor på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har tidligere omtalt Mirakelmanden – en anden af bog i Julie Hastrups serie om Rebekka Holm.

Læs indlægget

Bloggermøde på Det Kgl. Bibliotek

juliehastrupdetkglbibliotek

I går var jeg på Det Kgl. Bibliotek til et superhyggeligt bloggermøde afholdt af Politikens Forlag i forbindelse med udgivelsen af Julie Hastrups nye krimi, Blodspor. Den udkommer i morgen.

Julie Hastrup fortalte om sit arbejde med den nye bog og de andre bøger i serien om Rebekka Holm. Det var både interessant og underholdende. Mødet blev afholdt i den gamle del af Det Kgl. Bibliotek, hvor vi var så heldige at få en rundvisning, ligesom vi også fik lejlighed til at nyde udsigten fra den øverste etage i Den Sorte Diamant.

Jeg var glad for at få mulighed for at hilse på Julie Hastrup, for jeg er stor fan af hendes bøger. Det var også rart at få hilst på et af de søde mennesker fra Politikens Forlag, som jeg havde mailet med mange gange men ikke mødt personligt, ligesom det var hyggeligt at hilse på andre bloggere. På alle måder en hyggelig og inspirerende eftermiddag.

Læs indlægget

De små glæder

desmaaglaeder-opslagstavle

Min opslagstavle hænger i køkkenet, og jeg er så glad for den. Det er der, jeg samler nogle af de små ting, jeg glæder mig over.

Når jeg kigger på opslagstavlen, er der altid noget at glæde sig over – og til. Der er billeder, postkort og andre søde hilsner, invitationer, gavekort og i det hele taget lidt af hvert. Det skifter hele tiden. Det er bare en lille simpel ting – men en hverdagsglæde, som jeg sætter stor pris på.

De små glæder skal man ikke undervurdere.

Læs indlægget

Lupus

lupus

Jeg har læst Lupus af Jens Henrik Jensen.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Lupus er et selvstændigt bind i serien om Niels Oxen og kan læses uafhængigt af bøgerne i Danehof-trilogien.

Krigsveteranen Niels Oxen lever et stille og noget isoleret liv i sin lejlighed i Vangede. Hver anden weekend har han besøg af sin søn. Han vil så gerne etablere en god relation til drengen, men det er svært.

Da tidligere PET-chef Axel Mossman kontakter Oxen og beder ham om at tage til Jylland for at kigge efter en ældre mand, der er forsvundet fra sit hjem, ser han en mulighed for at slå opgaven sammen med en lille ferietur med sønnen, og de tager afsted til Harrild Hede. Det er observeret ulve i området – et dyr der fascinerer Niels Oxen.

Turen bliver dog andet og mere end bare et par rolige feriedage – snart er Oxen dybt involveret i en sag, hvor begivenheder fra hans tidligere makker Margrethe Francks fortid dukker op – sagen er farlig og fyldt med gamle hemmeligheder.

Lupus er en meget velkomponeret og spændende roman, som jeg har været meget optaget af. Personskildringerne i romanen beskriver en broget flok og er ualmindeligt præcise og troværdige. Bogen er mit første møde med Jens Henrik Jensens forfatterskab, og jeg glæder mig meget til at læse flere af hans bøger. Først og fremmest skal jeg så hurtigt som muligt læse de tre første bøger om den meget sympatiske Niels Oxen.

Læs mere om Lupus på Politikens Forlags hjemmeside.

Læs indlægget

Læst i august

laestiaugust

I løbet af august har jeg bl.a. læst de fire rigtig, rigtig skønne bøger på billedet.

Bøgerne er modtaget som anmeldereksemplarer.

Hvis der skulle komme et menneske forbi af Thomas Korsgaard er en roman, der fortalt med et barns stemme sætter fokus på, hvor hjerteskærende svært det er at navigere i livet, når man mangler omsorg og gode rollemodeller og er overladt til selv at finde ud af, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.

Romanen er fiktion men med afsæt i forfatterens egen opvækst.

Lone Star af Mathilde Walter Clark er en roman om en far og hans datter og om alt det, der skiller dem – afstanden, sproget og ikke mindst faderens nye kone, der ikke er, som folk er flest. Men også om alt det, der binder dem sammen.

Lone Star er en velfortalt, ærlig og meget rørende fortælling om blod, der er tykkere end vand og om at se sin barndoms helt med voksne øjne – og forstå, tilgive og elske uden forbehold.

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe af Agnès Martin-Lugand er en charmerende og rørende roman om at miste og sørge, lære at leve med sorgen som følgesvend – og måske endda tro på lykken igen. Bogen er en rigtig lille perle, som jeg læste nærmest i ét stræk.

Guds bedste børn  af Morten Pape er en historie om utilpassede unge. De har alle odds imod sig og kæmper hver især en håbløs kamp mod den tunge sociale arv, svigt, misbrug, systemet, hinanden og ikke mindst egne, indre dæmoner.

Jeg har været fuldstændig opslugt af denne enestående historie fra et hårdkogt, dysfunktionelt, racistisk og voldeligt miljø. Mange følelser har været i spil under læsningen – lige fra håb, medfølelse og indignation til afmagt, forfærdelse, vrede og afsky. Guds bedste børn er en helt fantastisk velskrevet, socialrealistisk roman, som jeg vil anbefale på det allervarmeste. Den er simpelt hen fremragende.

Læs indlægget