Jeg er i gang med at læse bøgerne i Oxen Boxen. Det er de tre første bind i serien om krigsveteranen Niels Oxen af Jens Henrik Jensen.

Jeg har modtaget bøgerne som anmeldereksemplarer.

Seriens hovedperson Niels Oxen er tidligere medlen af Jægerkorpset. Han har været udsendt på adskillige missioner i udlandet og er ramt af posttraumatisk stress.

Indtil videre har jeg læst den første bog i serien:

De hængte hunde

I De hængte hunde møder læseren Niels Oxen for første gang.

Han bor i et usselt kælderværelse i København sammen med sin hund. Han lever et isoleret liv og går helst kun ud om natten. Han finder sin mad i supermarkedernes affaldscontainere, og huslejen skraber han sammen til ved at samle flasker.

En dag lægger Oxen livet i kælderværelset bag sig og tager sammen med hunden til Rold Skov for at komme væk fra det hele. Han vil bare være i fred og forsøge at blive sine indre dæmoner kvit.

Det er ikke længe, Niels Oxen får lov til at være i fred. Han bliver hurtigt – helt uden at ville det – trukket ind i en mystisk drabssag, der viser sig at pege i retning af mennesker med indflydelse og magt.

De hængte hunde er en meget spændende roman med en hårdt prøvet hovedperson. Handlingen udspiller sig i et højt tempo. Undervejs berøres alvorlige, aktuelle emner – bl.a. systemets behandling af krigsveteraner, PTSD og magtmisbrug. En virkelig velskrevet spændingsroman der fastholder læseren til sidste side.

Jeg glæder mig til at læse den næste bog i serien.

Læs mere om Oxen Boxen på Politikens Forlags hjemmeside.

Jeg har læst Uren af Karen Schultz.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Karen bliver født i 1959. Hendes mor er alene med hende – faderen er ude af billedet. Senere, da Karen er seks år, møder hendes mor en ny mand, som hun gifter sig med. Stedfaderen har en voldsomt grænseoverskridende adfærd overfor Karen, og den lille pige lærer sig hurtigt at udtænke nødvendige strategier for at undgå at være alene med ham.

Karen kommer i privatskole. Hun er dygtig – en rigtig mønsterelev. Da hun får lånerkort til biblioteket er hun lykkelig – tænk, alle de bøger, hun nu får adgang til. I fritiden dyrker hun sport. Det er hun også god til.

Karen finder også tid ti l at passe forskellige fritidsjobs. Tidligt tjener hun sine egne penge. Hun passer børn og gør rent. Hun går med aviser og er billetkontrollør i biografen. Hun sparer op til de ting, hun ønsker sig. Hun er klar over, at hvis man vil opnå noget, må man selv gøre en indsats.

Det er Karens mål at slippe væk. Væk fra barndomshjemmet. Væk fra stedfaderen – og fra skammen og alle hemmelighederne.

I bogen følger læseren Karen, til hun har taget sin hf-eksamen og flytter væk fra byen, hvor hun voksede op.

Bag på bogen står der, at Uren er en historie om at tåle, turde og træde frem hos forældre, der på hver deres måde er uformående. Bogen giver indtryk af en pige, der har fået skrammer og ar gennem barndommen, men som har været både klog og stærk nok til ikke at lade sig knække.

Uren er en meget velskrevet erindringsroman. Sproget flyder let, og man ser de steder – og føler de stemninger, der beskrives. Personbeskrivelserne er meget troværdige og især Karens mor træder tydeligt frem.

Romanen minder mig i sin form om Indigo af Vita Andersen.

Læs mere om Uren på Forlaget Novembers hjemmeside.

Jeg har læst Bryster skal hoppe når man hikker af Hella Joof og Karen Thisted.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Bogen er en samtalebog – Hella Joof og Karen Thisted har hen over sommeren haft samtaler om livet og døden, økonomi, konflikter i familien, kosmetiske indgreb og meget, meget andet.

De mange emner bliver diskuteret med både alvor, ømhed og humor. Der bliver ikke lagt fingre imellem, når de to skønne kvinder diskuterer livets små og store spørgsmål.

Bogen giver stof til eftertanke og smil på læben – og så er den drønhamrende underholdende.

Læs mere om Bryster skal hoppe når man hikker på Politikens Forlags hjemmeside.