I løbet af juni har jeg læst de tre bøger på billedet. Tre meget forskellige bøger:
Mit sidste ønske af Caroline Säfstrand er 2. bog i serien fra Hven. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden.
Stella får helt uventet et brev fra et advokatfirma. En anonym giver inviterer Stella og hendes søn, Leo på to ugers ophold i et sommerhus på Hven. De tager afsted og møder Bea, der bor i huset over for deres. Hun lever et ensomt liv, men har en god ven, Klas. Hans mor, Marit er død for nylig, og Bea hjælper ham med at rydde hendes hus.
Mit sidste ønske er en rigtig varm og charmerende fortælling om gamle hemmeligheder, nye begyndelser og stærke venskaber. Romanen er – som forfatterens andre bøger – fuld af stof til eftertanke, stemning og gode vibes. Sproget er flydende og ligefremt, persongalleriet charmerende og troværdigt og hele fortællingen ren feel good.
Den første dag af Esther Leuran.
En søndag i juli 2022 gik en psykisk syg mand ind i Fields på Amager og skød og dræbte tre mennesker. En af de dræbte var Esther Leurans 17-årige søn, der var på arbejde i en biograf.
Bogen giver indblik i moderens tanker og følelser nedskrevet i løbet af de første 536 dage efter sønnens tragiske og meningsløse død.
Det er en stærk fortælling om sorg og tab. Om stor kærlighed og omsorg. Det er en fortælling om fortvivlelse, afmagt og vrede. Men først og fremmest er det en fortælling om en mor, der oplever alle forældres værste mareridt og skal til at finde en ny måde at være til i verden og livet på.
Multebærmosen af Ulrika Lagerlöf. Bogen er den første i en planlagt trilogi og forfatterens første bog på dansk.
Multebærmosen fortælles i to tidsspor. Det historiske tidsspor tager sin begyndelse i 1937.
Syttenårige Siv drømmer om at læse til skolelærer. Desværre tvinger familiens stramme økonomi forældrene til at knuse hendes drøm. I stedet bliver hun sendt hjemmefra for at arbejde som kogekone for et hold skovhuggere.
Det nutidige tidsspor begynder i 2022.
Eva er ansat i en skovbrugsvirksomhed i Stockholm. Da en planlagt skovfældning i det nordlige Sverige bliver mødt med protester, bliver Eva sendt derop for at forsøge at gyde olie på vandene.
Jeg kan tit rigtig godt lide romaner, der er skrevet i to tidsspor. I Multebærmosen flettes det historiske og det nutidige spor efterhånden virkelig fint sammen og afslører gamle hemmeligheder. Jeg kunne især godt lide det historiske spor, men begge spor fangede mig.
