De voksnes rækker

devoksnesraekker

Jeg har læst De voksnes rækker af Anna Grue.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar fra Politikens Forlag.

De voksnes rækker er en selvstændig fortsættelse af Italiensvej, hvor handlingen foregik i 1958. Den nye roman foregår i 1964, og de to veninder, italienske Vittoria og danske Conny er stadig tæt knyttede til hinanden, selv om de lever meget forskelligt. Conny lever et luksuspræget liv med sin mand i Hellerup, mens hendes veninde har en travl hverdag med husholdning og en sammenbragt børneflok i huset på Italiensvej. Vittoria drømmer om en baby, men må se i øjnene, at hun ikke kan blive gravid, mens Conny venter et barn, hun egentlig slet ikke har ønsket sig.

De voksnes rækker bringer læseren tilbage til tresserne med alt, hvad dertil hører. Der er både Beatles-hysteri, chartertur og konfirmationsfest, præcis som man husker det fra den tid.

Jeg har været noget så godt underholdt af De voksnes rækker og har haft meget svært ved at lægge bogen fra mig. Forfatteren tegner et fint og meget realistisk billede af, hvordan livet formede sig for helt almindelige danskere i en del af den periode, som vi senere kom til at kalde “de glade tressere”.

Læs mere om De voksnes rækker på Politikens Forlags hjemmeside.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Lignende indlæg

4 kommentarer

  1. Jeg var meget glad for Italiensvej, så nummer to er allerede på min læseliste, – som i øvrigt er meget lang efter jeg var på bogforum i weekenden.

    1. Hvis du kunne lide Italiensvej, vil du også kunne lide De voksnes rækker – det er to dejlige romaner. Der udkommer rigtig mange skønne bøger hele tiden – min liste over bøger, jeg gerne vil læse, bliver bare længere og længere, selv om jeg læser på livet løs 🙂

  2. Jeg får ikke rigtig fyldt boglæsning ind i min hverdag. I mine yngre dage læste jeg utroligt meget, men når jeg forlader arbejdsmarkedet om 5 år, så …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *