Blog
Jeg er gået en lillebitte smule skoudsalgsamok her i januar.
Som jeg fortalte forleden dag, har jeg lige købt nye travesko. Men ikke nok med det – da jeg nu alligevel var inde på Eccos webshop, kiggede jeg mig selvfølgelig lidt omkring og kunne ikke stå for et par helt enkle hverdagsstøvletter til halv pris. Så de røg i kurven.
Jeg har et lignende par, som er ved at synge på sidste vers, så det er helt perfekt med et par afløsere til en billig penge.
Jeg har læst Det burde du have vidst af Jean Hanff Korelitz.
Bogen handler om Grace, der er psykoterapeut og bor på Manhattan sammen med sin mand og deres tolvårige søn. Grace har netop skrevet selvhjælpsbogen Det burde du have vidst. Kort tid før bogen skal udgives, sker der dramatiske ting. Pludselig befinder Grace sig i en situation, hvor det går op for hende, at hendes tilværelse ikke er helt så perfekt, som hun har gået og troet.
Da jeg havde læst de første par kapitler, var jeg ikke helt sikker på, om jeg ville læse bogen til ende. Der var lidt for meget amerikansk overklasse-sorgløshed over hele linjen. Det ændrede sig drastisk. Før jeg fik set mig om, var jeg så grebet af handlingen, at jeg havde svært ved at lægge bogen fra mig.
Vi skal snart til barnedåb. Min nieces lille datter skal døbes.
Vi fik den fine indbydelse forleden dag.
Det er dejligt at have sådan en glædelig familiebegivenhed at se frem til. Jeg glæder mig.
Jeg går jo ture stort set hver eneste dag. Vejret skal være meget dårligt, hvis det skal afholde mig fra at gå mine ture.
De mange gåture slider på fodtøjet. Mine travesko holder som regel ikke mere end et års tid.
Jeg har lige kasseret et par, som jeg har været rigtig godt tilfreds med. Derfor har jeg købt et par nye af præcis samme model. Så ved jeg, at jeg bliver glad for at gå i dem. Jeg har dog valgt et par sko i en anden farve end de gamle – ellers ville det næsten være for kedeligt. Skoene er fra Ecco, og jeg har købt dem på udsalg over nettet.
Nu glæder jeg mig til at tage de nye sko i brug. Vi skal forhåbentlig følges ad på mange kilometers march.
Lørdag formiddag hører jeg så vidt muligt radio. Jeg elsker at høre Mads & Monopolet på P3.
Det er som regel god underholdning, men ikke bare det. De dilemmaer, der bliver diskuteret i programmet, er ikke bare skæg og ballade. Tit bliver der smidt virkelig alvorlige emner på bordet. Det er interessant at følge debatten i radiostudiet, og man kan jo slet ikke undgå selv at tage stilling til de forskellige problematikker.
Tit kommer vi til at diskutere med herhjemme i køkkenet – somme tider bliver vi så optaget af selv at udveksle synspunkter, at vi næsten glemmer at lytte til de gode folk i radioen.