Som perler på en snor

Da vi var børn, kendte mine søskende og jeg nogle rigtig gode steder, hvor vi kunne finde skovjordbær.

Hold da op, hvor smagte de små bær bare godt. Som regel spiste vi dem bare, efterhånden som vi plukkede dem, men nogen gange trak vi dem på et græsstrå. Sådan et langt hundegræsstrå var perfekt. Der kunne være mange små skovjordbær på sådan et strå. De sad som perler på en snor. Når der ikke kunne være flere, fandt vi et godt sted, hvor vi kunne sidde og guffe lækkerierne i os.

Nu hvor jeg tænker tilbage på det, kan jeg genkalde mig solen, varmen, duften, smagen og følelsen af, at livet bare var enkelt, ukompliceret og godt.

2 tanker om “Som perler på en snor

  1. Sikke et dejligt minde! Ja, jeg kender det – fx kan en duft fra blomster sende mig en tur i tidsmaskinen. I går lugtede fyrretræerne helt vidunderligt, og jeg var som ved et trylleslag 10 år igen og på besøg hos min onkel i Rørvig.

    1. Madame : Det er dejligt med gode barndomsminder! Dufte er også noget af det, der kan kalde mine minder frem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *