Da vi var børn, kendte mine søskende og jeg nogle rigtig gode steder, hvor vi kunne finde skovjordbær.
Hold da op, hvor smagte de små bær bare godt. Som regel spiste vi dem bare, efterhånden som vi plukkede dem, men nogen gange trak vi dem på et græsstrå. Sådan et langt hundegræsstrå var perfekt. Der kunne være mange små skovjordbær på sådan et strå. De sad som perler på en snor. Når der ikke kunne være flere, fandt vi et godt sted, hvor vi kunne sidde og guffe lækkerierne i os.
Nu hvor jeg tænker tilbage på det, kan jeg genkalde mig solen, varmen, duften, smagen og følelsen af, at livet bare var enkelt, ukompliceret og godt.
