Ingefærte og nybagte boller

hjemmebagteoekoboller

Fredag aften var afslapning med en kop varm ingefærte, en nybagt bolle og lidt serie-kiggeri på Netflix.

Jeg bager tit en plade boller med sprød skorpe og lidt forskelligt drys på toppen. Denne gang har jeg drysset nogle af bollerne med blå birkes og nogle med græskarkerner. Dejen rørte jeg sammen i løbet af formiddagen, og den fik så lov til at hæve omkring syv timer. Jeg bruger en grundopskrift: 650 g mel i alt, 5 dl vand, 6 g gær og lidt salt. Melet varierer jeg fra gang til gang eller fra tid til anden. Denne gang har jeg brugt grahamsmel, lidt hirseflager og hvedemel for resten. Det er favoritten lige for tiden.

Bollerne er gode til en kop te og kan også fint bruges som madbrød. De er gode at have i fryseren.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Æblehøst

ingridmarie

Vi plukkede æbler i går. Vi har et Ingrid Marie æbletræ, der har båret ganske pænt i år. Vores Belle de Boskoop træ har derimod skuffet fælt. Det plejer ellers at forsyne os med en masse store, dejlige madæbler, men i år er det en ringe høst. Det er der ikke noget at gøre ved – vi må bare nyde Ingrid Marie æblerne og håbe på bedre held med madæblerne til næste år.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Noget nyt og noget gammelt

Vi har  fået lidt nyt på væggen og samtidig fundet anvendelse for en gammel ramme, vi havde stående.

Den fine Danmarksplakat har vi sat i en ramme, som jeg for mange år siden vandt i en konkurrence. Dengang sad der en virkelig kedelig reklameplakat i rammen, som så bare blev stillet væk. I ny og næ er jeg kommet i tanke om rammen og har tænkt, at den egentlig skulle have et nyt indhold og op på væggen. Nu er det så langt om længe blevet til noget.

Jeg er rigtig glad for Danmarksplakaten og for at have fået taget den gamle ramme i brug.

Farvegengivelsen på mit foto er ikke korrekt – baggrundsfarven på plakaten virker grå, men i virkeligheden er den lys grøn. Vores pæne, hvide væg ser også noget grumset ud på billedet.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Tid til støvler

Indlægget indeholder reklame/affiliate link.

Efteråret er over os for alvor, og det er ved at være tid til at finde støvlerne frem.

Jeg har købt mig et par nye. Jeg kan ikke undvære at have et par praktiske og lidt rå støvler med snører. Jeg har et par mørkebrune, som jeg er glad for, men de er ved at være udtjente. Så da jeg så de her sorte støvler fra Ecco, faldt jeg for fristelsen og bestilte dem hjem fra Boozt. Jeg kan rigtig godt lide, at man kan justere snørebåndene,  så støvlen sidder perfekt på foden – og alligevel super nemt tage den af og på, fordi den også har lynlås.

Nu er de nye støvler i hus, og jeg glæder mig til at gå ud i efterårsvejret med dem på.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

September set i bakspejlet

September er min yndlingsmåned, og jeg synes, at den gik alt for hurtigt. Der har været langt imellem de helt fantastiske septemberdage rent vejrmæssigt i år, men det har alligevel været en rigtig dejlig måned fuld af gode oplevelser.

I begyndelsen af måneden var vi til 25-års jubilæum i Atopisk Eksem Forening. Det var et både informativt, hyggeligt og underholdende arrangement.

Vi har været på nogle dejlige udflugter i månedens løb bl.a. til Enø og Falster. Jeg nyder vores ture ud i det blå.

Der har været gode stunder med familien bl.a. en tur i Valbyparken sammen med yngste søn og en tur til Rønnebæksholm med Sander. Det var i Herregårdshaven på Rønnebæksholm, vi så en masse flotte grøntsager bl.a. grønkålen på billedet herover.

Der har også været tid til at læse nogle gode bøger i månedens løb bl.a. De gode år af Elisabeth Jane Howard og Manden der søgte sin skygge af David Lagerkrantz.

Gem

Gem

Læs videre