Hvor er det dejligt …

Hvor er det dejligt, at man let og ubesværet kan finde en parkeringsplads udenfor SuperBrugsen, og kan gå ind og købe gulerødder og vaskepulver i ro og mag uden at blive skubbet til af fremmede, stressede mennesker og uden at skulle stå i kø i umindelige tider.

Hvor er det dejligt, at skulle og burde ikke hele tiden står i kø og prikker til samvittigheden.

Hvor er det dejligt, at december er afløst af januar.

Hvor er det dejligt, at have frihenden til at  fravælge at gå på udsalg, når nu man hader trængsel, skubben og masen og lange køer.

Hvor er det dejligt slet ikke at have nogen nytårsforsætter.

Hvor er det bare dejligt.

Læs videre

Fulde kaniner

Vi snakker jo nok allesammen om influenza for tiden. Det har de også gjort hjemme hos Sander.

Det er blevet nævnt, at influenzaen har ramt for fulde gardiner – eller som Sander siger “fulde kaniner”.

Læs videre

Dejligt at komme ud i luften

Der er gået lidt koks i de daglige rutiner og gode vaner i julen.

Jeg kan heller ikke helt afvise, at der er blevet indtaget en enkelt ekstra kalorie eller to på det seneste.

Så alt i alt har der været god grund til at lade sig friste af det milde vejr og komme ud på en rask travetur. Uha, hvor var det godt at komme ud og få rørt sig.

Læs videre

Tidlig julegave

Som jeg skrev for nylig, har jeg deltaget i nogle kalenderkonkurrencer på nettet her i december.

Det tog lidt tid, men den tid var et lille frikvarter for mig, og den var givet godt ud. Jeg har nemlig vundet en bog i Rosinantes kalenderkonkurrence. Den anmelderroste Min mor siger af  Stine Pilgaard.

Bogen kom i dag pakket fint ind i julepapir. Tak til Rosinante!

Jeg glæder mig rigtig meget til at læse bogen.

Læs videre

Rigtig glædelig jul

Jeg vil gerne ønske en rigtig glædelig jul til den store kraftige mand, der masede sig forbi alle os andre i kassekøen i SuperBrugsen med nogle varer i hænderne, mens han over skulderen sagde til kassedamen, at han ville betale ovre i bagerafdelingen, for han skulle også have brød.

Han fortjener en særlig julehilsen, fordi han åbenbart havde mere travlt end alle os andre. Så travlt, at han endnu en gang krydsede min vej, da jeg stod og tjekkede min bon. Denne gang  ramte han mig i ryggen med sine pakkenelliker, da han kom brasende på vej mod udgangen. Jeg havde heldigvis overskud nok til med høj, klar og venlig  røst at sige: ” Værsgo at skubbe.” Han ænsede det ikke, men stormede ud af butikken.

Da jeg kom ud på parkeringspladsen, så jeg den travle herre på vej over gaden ved siden af fodgængerfeltet.

Jeg håber, at han når det hele.

Læs videre