Decemberdage

Hvis jeg stadig havde været barn, ville min tålmodighed sikkert have været på en temmelig hård prøve i denne tid. Jeg kan stadig huske, hvordan barndommens decemberdage sneglede sig af sted, og jeg bare ønskede, at de skulle gå hurtigt, så det kunne blive juleaften i en vis fart.

Men det er længe siden nu. Jeg har været voksen i mange år, og hvert år ved denne tid tænker jeg på, at det er forfærdeligt, så hurtigt dagene går –  og bare de dog ville gå lidt langsommere, så jeg kunne nå det hele inden juleaften.

Læs videre

På rutinen

Det er ved at være på tide at få skrevet årets julepost, så jeg måtte i byen for at købe nogle pæne kort.

Jeg stod i butikken og lagde mine to pakker julekort på disken. Ekspeditricen scannede kortene og spurgte rutinemæssigt: “Er det til en gave?”

Det kunne jeg berolige hende med, at det ikke var. Jeg har trods alt ikke planer om at forære nogen en stak julekort i julegave.

Læs videre

Luciadag

Det er Luciadag i dag.

Før 1975 var det ikke en dag, jeg rigtig havde noget forhold til.

Men i 1975 oplevede jeg noget ganske særligt netop på Luciadagen.

Tidligt om morgenen kom mit første barn til verden.

Om aftenen oplevede jeg mit livs smukkeste og mest stemningsfulde Luciaoptog på barselsgangen på Roskilde Sygehus. Det var så smukt.

Der er ingen tvivl om, at det gjorde så stort indtryk på mig, fordi det i forvejen var sådan en speciel og lykkelig dag. Følelserne sad uden på tøjet, og jeg var så glad og taknemmelig over at have fået en lillebitte, dejlig, sund og velskabt dreng.

Ikke så sært, at det smukke Luciaoptog gjorde ekstra stærkt indtryk i den situation.

Tænk, at det allerede er 37 år siden.

Læs videre

Glæde på morgenkvisten

Da jeg kiggede i min mailbox her til morgen, var der en mail fra en kvinde, jeg ikke kender. Der sker vist ikke noget ved at røbe, at forbogstavet i hendes fornavn er I – så det kalder jeg hende.

Det var en utrolig sød mail. I roste min blog. Det er altid dejligt at få ros, og det er virkelig dejligt, at et menneske, der slet ikke kender mig, har taget sig tid til at sætte sig ned og sende mig så sød og venlig en hilsen.

I fortalte i mailen, at hun for nogle år siden havde købt en lille porcelænsbog i en genbrugsbutik. Bogen var sådan en med Fader Vor på – præcis som den, jeg havde som barn, og som jeg har fortalt om her på bloggen.

I har med sin hilsen givet min dag den bedste start. Det er jeg meget taknemmelig for. Tusind tak, I.

Læs videre