Et slag memory

Vi var hjemme hos Sander i aftes for at se efter ham, mens forældrene smuttede i biffen.

Jeg spurgte ham, om han havde et spil, vi kunne spille.

Et øjeblik senere kom han susende med et lille memoryspil i træ med 16 brikker. Det var helt perfekt at starte med. Vi fornemmede nemlig, at han ikke rigtig havde prøvet at spille spillet før, men det fik han hurtigt lært.

Vi spillede det mange gange og hyggede os gevaldigt. Det varer ikke længe, før Sander kan banke os i memory.

Jeg kan godt lide at spille memory – eller vendespil, som nogen kalder det. Det er et spil, hvor alle kan være med. Vi har spillet det meget med vores egne børn, og det var hyggeligt at spille det igen sammen med Sander.

Jeg tænker lidt på, at det måske kunne være sjovt at få lavet et spil med egne billeder på kortene, som jeg har læst om bl.a. hos Øglemor.

Læs videre

Uhyggeligt legetøj

Vi var sammen med Sander en tur i BR forleden dag. Vi skulle lige kigge, for Sander var helt vildt optaget af det forskellige halloweengøgl, der var stillet frem.

Der var vampyrer og skeletter. Der var hekse og monstre. Der var hugtænder, kranier og løse knogler.

Jeg syntes, at det var virkelig grimt det hele, men Sander syntes, at det var spændende. Han stod og betragtede et plastikskelet, der hang og dinglede for øjnene af  ham, og sagde : “Farmor, vil du fortælle mig, hvorfor vi har knogler?” Jeg sagde til ham, at hvis vi ikke havde knogler, ville  kroppen være alt for blød og slatten, og vi ville hverken kunne gå eller stå. Det var den korte version af forklaringen om knoglernes funktion, men Sander lod til at finde svaret tilfredsstillende, for han forfulgte ikke emnet.

Alle halloweensagerne fik mig til – endnu en gang – at spekulere på, hvorfor så meget legetøj skal være så ringe og så grimt. Kvaliteten – eller manglen på samme – gør i sig selv skeletterne, hugtænderne og alt det andet temmelig uhyggeligt, synes jeg.

Læs videre

Lidt at læse i

I går var jeg et smut forbi Femina Live i Forum. Jeg havde været så heldig at være blandt vinderne, da Børn i byen udloddede billetter.

Egentlig var det min mening at  overvære overrækkelsen af priser til vinderne af Femina Blogawards, men det kunne jeg ikke nå. Til gengæld hørte jeg Lizl Rand tale om angst. Det var kloge ord.

Og så handlede det jo ellers bare om at snuse lidt rundt og kigge på alle de forskellige stande.

Da jeg tog hjem igen var det med tasken fuld af spændende, gratis læsestof. Det er slet ikke så dårligt med sådan en stak blade, når man trænger til at slappe lidt af.

Så skal der læses.

Læs videre

Tro på det

Jeg har lige været med i en konkurrence, hvor man kunne vinde et par virkelig lækre ECCO ankelstøvler. Lige de støvler, jeg havde kig på.

Jeg har krydset fingre.  Jeg har visualiseret, at jeg allerede havde fået fingre i støvlerne. Jeg har i det hele taget troet på, at jeg ville blive en af de heldige vindere. Det skal man jo. Tro på det! Det hører man jo hele tiden.

Det virkede ikke.

Så må jeg vel bare købe de støvler.

Læs videre

Irriterende …

Her i huset støtter vi flere forskellige sygdomsbekæmpende organisationer. Det gør vi, fordi de pågældende sygdomme på den ene eller anden måde har påvirket vores liv, og fordi vi gerne vil bidrage til bekæmpelse af dem.

Så vi betaler kontingenterne og læser medlemsbladene. Og det er det. Bare ikke i den ene forenings tilfælde.

Sidste år blev jeg ringet op af en dame fra den forening. Hun stillede en masse spørgsmål. Blandt andet ville hun gerne vide, hvorfor jeg havde valgt at støtte netop denne forening. Jeg svarede på både dette og en del andre spørgsmål. Jeg svarede også (benægtende) på, om jeg ville støtte foreningen med ekstra penge udover mit medlemskontingent.

Så langt, så godt.

I går ringede så en anden dame fra den selvsamme forening og begyndte at stille spørgsmål. Hun lagde ud med at spørge om, hvorfor jeg havde valgt at støtte foreningen. Der var jeg lige ved at eksplodere og fortalte hende, at jeg fremover stadig vil betale mit kontingent, men at jeg ikke igen og igen vil gøre rede for, hvorfor jeg gør det. Jeg fortalte hende også, at jeg vil frabede mig at blive ringet op igen, hvis ikke man har andet ærinde, end at stille de samme spørgsmål igen.

Irriterende spørgsmål bliver nemlig ikke mindre irriterende af at blive gentaget.

Læs videre