Uhyggeligt legetøj

Vi var sammen med Sander en tur i BR forleden dag. Vi skulle lige kigge, for Sander var helt vildt optaget af det forskellige halloweengøgl, der var stillet frem.

Der var vampyrer og skeletter. Der var hekse og monstre. Der var hugtænder, kranier og løse knogler.

Jeg syntes, at det var virkelig grimt det hele, men Sander syntes, at det var spændende. Han stod og betragtede et plastikskelet, der hang og dinglede for øjnene af  ham, og sagde : “Farmor, vil du fortælle mig, hvorfor vi har knogler?” Jeg sagde til ham, at hvis vi ikke havde knogler, ville  kroppen være alt for blød og slatten, og vi ville hverken kunne gå eller stå. Det var den korte version af forklaringen om knoglernes funktion, men Sander lod til at finde svaret tilfredsstillende, for han forfulgte ikke emnet.

Alle halloweensagerne fik mig til – endnu en gang – at spekulere på, hvorfor så meget legetøj skal være så ringe og så grimt. Kvaliteten – eller manglen på samme – gør i sig selv skeletterne, hugtænderne og alt det andet temmelig uhyggeligt, synes jeg.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Jeg giver dig fuldstændig ret – meget legetøj er virkelig både ringe og grimt. Måske er arbejdskraft blevet så dyr, at man ikke kan sælge legetøj af en ordentlig kvalitet. Til gengæld har jeg lige frydet mig over, hvad man kan få i Tiger og hos Søstrene Grene til en rimelig pris 🙂

    1. Madame : Jeg synes, der er alt for meget plasktikkrimskrams til børn.
      Heldigvis kan man også finde gode sager ind imellem – og det behøver ikke altid at være dyrt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *