God morgen

Min torsdag fik den bedste start, man kunne tænke sig. Jeg havde nemlig en aftale med min søn og svigerdatter om at passe Sander en times tid her til morgen.

Da jeg kom ind i deres køkken, sad Sander ved køkkenbordet i sin høje stol og ventede på sin morgengrød. Han sad der med den der fantastisk ranke ryg, som børn i den alder gudskelov har. Da han så mig, fik jeg charmesmilet – det smelter mit hjerte hver gang.

Da forældrene var ude af døren, var der dømt fri leg for Sander og farmor. Og jeg skal da lige love for, at vi havde det sjovt. Jeg passede ham bare en lille times tid, men jeg nød hvert minut. Jeg bliver bare så glad af at være sammen med lille unge.

Hvor er det dejligt at være farmor.

Læs videre

Catfight

For et par dage siden blev jeg kontaktet af en journalist fra et ugeblad. Hun havde læst min blog og vidste herfra, at jeg er farmor. Og det var netop en farmor, hun var på jagt efter til en artikel. Planen var at skrive en artikel om en konflikt mellem mormor og farmor og hvordan, den kan løses. Udgangspunktet skulle være, at farmor tit skulle blive skubbet til side til fordel for mormor ude i de små familier.

Jeg fortalte journalisten, at jeg ikke kunne diske op med nogen historie om en bitter bedstemorduel. Jeg har ingen oplevelse af at spille andenviolin i den forbindelse. Egentlig forstår jeg nok ikke helt problemet.

Jeg tror fuldt og fast på, at børn ikke kan få for meget kærlighed, og det er vel barnet/barnebarnet, det handler om. Så mon ikke der i de fleste familier er brug for både den ene og den anden bedstemor – det tror jeg nok, der er.

Skulle nogen ligge inde med erfaringer, der peger i en anden retning, hører jeg gerne om det. Vi skal jo ikke glemme, at jeg – som bedstemor betragtet – stadig er meget grøn.

Læs videre

En god start

Godt nok er det gråvejr – men her skinner solen alligevel.

Da jeg kom ud fra badeværelset her til morgen, var der en besked på min mobil. Det var et “Go’ morgen farmor og farfar” ledsaget af et foto af en morgenfrisk, klarøjet lille Guldklump, der sad og ventede på sin morgengrød!

En god start på dagen!

Læs videre

Farfars dreng

I aftes var Henrik og jeg babysittere for Sander. Vi ankom i god tid, før han skulle i seng, for at få tid til at lege lidt med ham og for at give ham en chance for  at opfatte, at nu var det altså farfar og farmor, der lige passede på ham lidt.

Sander har et godt øje til sin farfar. Hvis farfar er i nærheden ser guldklumpen lige igennem farmor. Han er somme tider lige ved at dreje halsen af led  i sin iver efter at følge farfar med øjnene.

I aftes kom farfar så i tanke om en gammel, næsten glemt kompetance. Han kan sige omtrent lige som Anders And. Så det underholdt han Sander med. Og Sander var et meget taknemmeligt publikum. Han grinede af farfar – sådan rigtig latter. Vi havde hørt ham grine før, men indtil i aftes havde vi kun oplevet, at det var forældrene, der kunne fremkalde latteren.

Det var så sjovt at se og høre. Hele Sanders lille ansigt – ja faktisk også hele kroppen – viste tydeligt, at han var helt klar og forventningsfuld, hver gang farfar lagde an til at sige den  sjove lyd igen. Og så kom den der lille søde, smittende kluklatter.

Det var en rigtig stjernestund.

Læs videre