Guldægget

Guldægget af Cynthia D’Aprix Sweeney er historien om fire voksne søskende. De er meget forskellige men har det tilfælles, at de går og venter på, at arven efter deres far skal blive udbetalt.

Tre af de fire søskende har virkelig set hen til at få de penge. De har hver især brug for dem. Desværre går det hverken værre eller bedre, end at de fleste af pengene forsvinder for næsen af dem. De bliver brugt på at redde deres egoistiske storebror ud af en penibel situation.

De tre yngste søskende kræver naturligvis, at deres bror skal betale pengene tilbage, men kan han det – og vil han?

Den manglende udbetaling af arven får store konsekvenser for de enkelte familiemedlemmer, der hver især får rusket gevaldigt op i både deres hverdag og deres fremtidsplaner.

Guldægget er en meget underholdende og fin historie om familiebånd, der  kan holde til en hel del men også kan stramme temmelig meget – og om at lykken somme tider findes et helt andet sted end der, hvor man leder efter den.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Anmeldelse af 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost

Louise Bruun og Jerk W. Langer har skrevet 21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost, som jeg netop har haft fornøjelsen af at læse og blive inspireret af.

I bogen fortæller forfatterne, der er henholdsvis ernæringsterapeut og læge om, hvad inflammation gør ved kroppen, og hvordan man kan bekæmpe den skadelige inflammation ved hjælp af justeringer af kost og livsstil.

Bogen viser vejen til bl.a. et bedre immunforsvar, stabilt blodsukker, færre smerter, bedre søvn og mere energi.

Hvis man – som jeg – har allergi og eksem – eller andre inflammatoriske sygdomme, lover bogens forfattere, at man ved at følge anvisningerne i bogen kan se frem til en bedring af disse tilstande samt en række andre helbredsgevinster.

Bogen indeholder desuden opskrifter til alle dagens måltider gennem de 21 dage, og jeg må nok sige, at maden ser virkelig skøn og indbydende ud på billederne. Det går som en rød tråd igennem bogen, at man kan spise rigtig lækker mad hver dag, mens man forbedrer sin sundhed.

Personligt har jeg ikke mulighed for slavisk at følge kostplanen i bogen, fordi jeg er allergisk overfor ret mange ting, men der er alligevel en stribe opskrifter, som jeg helt bestemt skal afprøve.

Jeg er overbevist om, at bogen vil kunne inspirere rigtig mange til en sundere livsstil.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre

Faldet

Den seneste bog, jeg har læst, er Faldet af S.K. Tremayne.

Bogen handler om Angus og Sarah, der lever et godt liv i London sammen med deres tvillingepiger. Da den ene af døtrene mister livet ved en ulykke, går tilværelsen fuldstændig i stykker for den lille familie.

For at komme væk fra det hele og forsøge at samle stumperne af et kuldsejlet ægteskab og familieliv flytter de til en lille, isoleret skotsk ø.

Livet i et gammelt, forfaldent hus på en  lille afsondret ø bliver imidlertid ikke spor nemt. Datteren forandrer sig og får en mere og mere foruroligende adfærd. De voksne kommer ikke tættere på hinanden – tværtimod. Luften er tyk af bebrejdelser, sorg, tvivl, mistillid, vrede og frygt.

Ingen er længere helt sikker på, hvad der egentlig skete, den dag den ene tvilling mistede livet.

Faldet er en isnende, nervepirrende læseoplevelse. Den tragiske historie kombineret med beskrivelsen af de barske omgivelser på den isolerede ø og den alt andet end trygge og varme stemning i familien fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, mens jeg vendte side efter side.

Gem

Læs videre

Ude af drift

Jeg har lige læst en virkelig underholdende og morsom bog. Ude af drift af Lisa Owens er en skøn roman, der handler om Claire,  der har sagt sit job op for at finde ud af, hvad hun egentlig vil med sit liv.

Det viser sig at være sværere end forventet for Claire at finde sin rette hylde og den rigtige retning i tilværelsen. Det virker, som om alle andre har meget lettere ved at udleve deres drømme både karrieremæssigt og privat.

Det er helt umuligt at undgå at komme til at holde af Claire. Hun er så dejligt uperfekt, skæv, sjov, selvironisk og charmerende. Somme tider svigter situationsfornemmelsen,  og Claire får bragt både sig selv og andre i nogle lidt pinlige og akavede situationer, men hun har et hjerte af guld og er underfundig og reflekterende.

Ude af drift er opdelt i ganske korte kapitler, og man må hele tiden lige læse ét til.

En virkelig morsom bog, der får læseren til at glemme sine egne trivielle hverdagsproblemer.

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre