Jeg har lige læst en virkelig underholdende og morsom bog. Ude af drift af Lisa Owens er en skøn roman, der handler om Claire, der har sagt sit job op for at finde ud af, hvad hun egentlig vil med sit liv.
Det viser sig at være sværere end forventet for Claire at finde sin rette hylde og den rigtige retning i tilværelsen. Det virker, som om alle andre har meget lettere ved at udleve deres drømme både karrieremæssigt og privat.
Det er helt umuligt at undgå at komme til at holde af Claire. Hun er så dejligt uperfekt, skæv, sjov, selvironisk og charmerende. Somme tider svigter situationsfornemmelsen, og Claire får bragt både sig selv og andre i nogle lidt pinlige og akavede situationer, men hun har et hjerte af guld og er underfundig og reflekterende.
Ude af drift er opdelt i ganske korte kapitler, og man må hele tiden lige læse ét til.
En virkelig morsom bog, der får læseren til at glemme sine egne trivielle hverdagsproblemer.
2 kommentarer
Uh, det lyder dejligt med en morsom bog. Den er på min liste nu.
Ah og til er det dejligt med noget, det er lidt muntert 🙂