Randi Glensbo

Vi passede Sander i aftes.

Vi havde det mægtig hyggeligt, men omkring spisetid opstod der en lille krise. Det er vi ikke rigtig vant til, men det måtte jo komme.

Sander blev lidt mut, ville ikke spise sin mad  og fortalte os, at han ikke ville ha’, at vi passede på ham. Det skulle hans far og mor gøre.

Vi kunne jo godt regne ud, at han savnede sine forældre, så vi snakkede lidt om, at de kom hjem igen,  mens han sov og ville være der, når han stod op igen.  Han ville også gerne have styr på, om han  skulle i børnehave “i morgen” – altså i dag. Vi fortalte ham, at det skulle han ikke. Han skulle holde fridag sammen med sin far og mor.

Så var det overstået og humøret højt igen. Der var ikke flere problemer –  heller ikke ved sengetid. Heldigvis.

På grund af fyraftenskø på motorvejen måtte vi lave en feberredning og hente Sander i børnehaven i går.

På den korte biltur hjem snakkede Sander som sædvanlig som et vandfald. Vi nyder de ture med ham, hvor vi får vendt mange forskellige emner. I går snakkede vi bl.a. om månen, om hvorfor skyerne er hvide og nogen gange sorte, om flyvemaskiner, om hvem der er stærkest, om hvem Sander er i familie med og om, hvorfor man ikke bare kan køre udenom, når der er kø på motorvejen.

Vi snakkede også om, hvorfor vi ikke havde taget lidt guf med til Sander. Det plejer han nemlig at få, når det er os, der henter ham. Ikke ret meget, bare en kiks, en slikkepind, en lille pakke rosiner, en frugtstang eller allerbedst en lille håndfuld chokoladeknapper. Det er selvfølgelig et skråplan, jeg ved det godt. Men der skal bare være plads til den lille forkælelse, som det er bedsteforældres privilegium at spolere deres børnebørn med.

Det var ikke så godt at glemme det, men sådan er det jo nogen gange, når man helt uforberedt skal skynde sig af sted. Der var en smule skuffelse at spore, og jeg måtte love højt og helligt, at næste gang, vi henter ham, så er der chokoladeknapper. Jeg må nok hellere få lagt en lille nødration ud i handskerummet i bilen først som sidst.

Små hyggelige ritualer skal helst overholdes og må absolut ikkke undervurderes.