En lille snak på vej hjem fra børnehaven

I går måtte vi springe til med kort varsel og hente Sander i børnehaven. Det gav mulighed for en lille snak i bilen på vej hjem.

Sander fortalte med ansigtet lagt i alvorlige folder og trist stemmeføring, at hans blomst (den vi plantede sammen til Bedsteforældredagen) var ved at dø. Fordi den ikke kunne klare en lang sommerferie, hvor den ikke var blevet vandet, fortalte han.

Vi kunne berolige ham med, at det er helt naturligt, at blomster visner her om efteråret. Den lille snak endte med, at vi aftalte, at vi skal plante en ny blomst sammen næste gang, der er Bedsteforældredag i børnehaven.

Læs videre

På stikkerne

Lørdag eftermiddag tog vi Sander med en tur i skoven.

Han havde en flot medalje på. Den havde han fået, da han sammen med sin mor løb Hjerteløb i BonBon-Land tidligere på dagen.

Heldigvis var der flere kilometer tilbage i hans ben, så vi gik en dejlig tur til Svenskekløften i Hesede Skov. Undervejs kiggede vi på store myretuer, hørte en spætte, fandt årets første, bittesmå kastanjer og hyggede os i det hele taget gevaldigt.

På et tidspunkt foretog Sander pludselig et ordentligt rejehop. Det viste sig, at han hoppede over en snog, der lå og solede sig på stien. Snogen forsvandt lynhurtigt – Sander  ville elllers gerne have kigget nærmere på den.

Vi havde en dejlig tur i det skønne vejr, men til sidst var Sander alligevel godt træt i benene.

Læs videre

Dejlig eftermiddag i BonBon-Land

I denne weekend, kan børn invitere deres bedsteforældre med i BonBon-Land. Hvert barn med billet eller sæsonkort kan invitere en af deres bedsteforældre gratis med på sjov

Sander og jeg har været så heldige, at BonBon-Land har inviteret os til deltage i løjerne. Vi fik endda en ekstra billet. Den gik til Farfar, for han skulle selvfølgelig også med.

Det var et veloplagt og forventningsfuldt trekløver, der stillede op i køen ved indgangen.

Det var Sanders første tur i BonBon-Land. Henrik og jeg har været der før, men det er temmelig længe siden.

Vi havde en virkelig dejlig eftermiddag. Sander fik selvfølgelig lov til at bestemme, hvad vi skulle foretage os. Han valgte fortrinsvis ting, hvor han kunne være aktiv, så han kørte i mooncar, klatrede, balancerede, rutsjede og blev helt svedt. Vi prøvede selvfølgelig også nogle af “de rigtige” forlystelser og kiggede på dem, som vi ikke turde prøve.

Der er mange ting, man kan more sig med i BonBon-Land, og vi nåede slet ikke det hele – men vi havde det sjovt.

Læs videre

Så ens – og dog så forskellige

Som jeg skrev i mit seneste indlæg, var der en masse mennesker på Bakken i søndags.

Der var temmelig sikkert en hel del bedsteforældre, der hyggede sig med børn og børnebørn – præcis som os.

Der var én bestemt bedstefar, vi lagde ekstra meget mærke til. Det gjorde vi, fordi han er sådan én, vi allesammen synes, vi kender, selv om vi i virkeligheden aldrig har mødt ham. Han tog sig opmærksomt og omsorgsfuldt af sine børnebørn. De hyggede sig sammen – det kunne man se på lang afstand.

Det fik mig til at tænke på, at de tætte bånd mellem en bedstefar og hans børnebørn  er de samme, hvad enten bedstefaderen er generalsekretær i NATO eller folkeskolelærer i Næstved.

Der kan så være andre ting, der er vidt forskellige. En af de mere iøjnefaldende er, at den ene bedstefar er nødt til at have livvagter med, når han er på Bakken med familien – det behøver den anden heldigvis ikke.

Læs videre

Der er noget om snakken …

Vores svigerdatter har i årevis snakket om, at vi allesammen skulle tage en tur på Bakken.

Det er bare aldrig blevet til noget. Vi har været på udflugter i massevis. Alle mulige forskellige steder har vi været. Men ikke på Bakken.

Vores svigerdatter ville stadig gerne på Bakken. Så for nylig fastsatte hun dato og klokkeslet og opfordrede alle til at mødes på Bakken.

Ældste søn bor jo i Grønland, og yngste søn skulle på arbejde, så det var bare Sander, hans forældre, Henrik og jeg, der tog på Bakken i går.

Vejret var perfekt til lejligheden. Bakken var fuld af glade mennesker og god stemning, og vi havde en hyggelig eftermiddag.

Sander var frisk på at prøve en masse af forlystelserne. Henrik og jeg nød, at den unge mand havde sine forældre med, så de kunne få fornøjelsen af  at blive snurret rundt, hejst op i luften, blive pjasket til med vand, og hvad man ellers bliver udsat for i den forbindelse. Vi nød det hele fra sidelinien i ro og mag og vinkede, når de strøg forbi.

Vi havde egentlig snakket om, at vi også ville gå en tur i Dyrehaven, men det nåede vi ikke. Det må blive en anden god gang.

Læs videre