Randi Glensbo

I forgårs da jeg hentede Sander i SFO’en, havde hans far en overraskelse i ærmet til ham senere på dagen.

Sander er ret interesseret i biler. Han lægger mærke til de forskellige bilmærker og har selvfølgelig sine favoritter.

Hans far har en god ven, der har en Ferrari. En rigtig rap, lille, rød sag. Den havde sønnike fået lov til at låne, og ville overraske Sander  ved at hente ham i det flotte køretøj.

Vi havde aftalt at mødes på en parkeringsplads her i Holme-Olstrup. På den måde ville Sander lægge mærke til bilen som det første og først bagefter opdage, at det var hans far, der sad bag rattet.

Sander undrede sig en lille smule over, at vi skulle mødes med hans far der på parkeringspladsen, men det slog vi lidt hen.

Det var lidt af en oplevelse. Der sad vi, Sander, Farfar og jeg i vores bil midt på en ellers helt tom parkeringsplads. Pludselig drejer en rød Ferrari ind på pladsen og svinger hele vejen rundt om vores bil.

Sanders gjorde store øjne, kan jeg godt fortælle jer, og så kom det helt åndeløst: Ferrari og sekundet efter: Far!

Sådan en bil kan jo få øjnene til at stråle på drenge i alle aldre. Og det var også tilfældet her. Hvis det havde været mørkt, kunne de tre par “drengeøjne” snildt have oplyst hele parkeringspladsen.

Det var en glad og spændt lille dreng, der satte sig til rette i den flotte bil for at tage på køretur med sin far.

I går hentede vi Sander i SFO’en. Han var så godt i gang med en sjov leg sammen med nogle af de andre børn, at han næsten ikke kunne løsrive sig. Det er dejligt at se, at han hygger sig sådan.

Vi tog i skoven, som vi så tit gør og var heldige at se et lille egern.

Efter skovturen skulle Farfar til sommerfest på skolen med sin 1. klasse, og Sander og jeg tog på McDonald’s.

Vi har fortalt Sander, at dengang hans far var barn, plejede vi at sige McD, og jeg lagde mærke til i går, at han nu  er begyndt at sige det samme. Han kan godt lide at komme der en gang imellem, for de har sådan et godt legerum. Han strøg da også ind i legerummet, så snart han havde spist.

Ved nabobordet sad en farfar, der ligesom jeg var der sammen med sit barnebarn. Mens børnene legede, fik vi os en lille indforstået snak om glæderne ved at have børnebørn.