Bog om allergi

Jeg har lige læst en god bog. Lige sådan en bog  som jeg manglede, da min ældste dreng for mange år siden fik allergi og astma. Bogen handler nemlig om  allergi og astma – og den er skrevet for børn.

Viktor har allergi af Susanne Gram Skjønnemann er skrevet til børn mellem 3 og 6 år. Bogen fortæller i tekst og billeder om Viktor og hans hverdag med fødevareallergi og astma. Ærligt og udramatisk fortæller bogen bl.a. om de nødvendige kontrolbesøg på sygehuset, hvor Viktor bliver undersøgt og får taget blodprøve og lavet priktest.

Bogen fortæller også, hvorfor Viktor har sin egen madpakke med, når han er til børnefødselsdag og om hans astmamedicin.

Jeg vil anbefale bogen til alle, der har brug for at forklare mindre børn, hvad allergi er for noget.

Læs videre

Fastelavn er mit navn…

Jeg kan rigtig godt lide fastelavn. Jeg synes det er hyggeligt, når udklædte børn står udenfor min dør og rasler og synger de gode gamle fastelavssange. Det er så sjovt at se de mere eller mindre fantasifulde udklædninger og at prøve, om man egentlig kan genkende nogen af børnene.

Jeg havde også som sædvanlig lagt mønter frem i en skål, så jeg var klar til at putte lidt i raslebøsserne som tak for sangen og besøget. Men jeg blev sørgeligt skuffet. Jeg har ikke set så meget som skyggen af et fastelavnsudklædt barn hele dagen. Øv!

Nå, men heldigvis så jeg jo masser af flot udklædte børn i går på Nationalmuseet, så helt snydt for fastelavnsstemning er jeg trods alt ikke blevet.

Læs videre

På museum

I dag har der været søndags-brunch på programmet. I anledning af min fødselsdag forleden inviterede vi børn, svigerbørn og barnebarn på brunch på restauranten på Nationalmuseet.

Det var dejligt og hyggeligt, at hele familien var samlet.

Der var livlig aktivitet på Nationalmuseet i dag. Blandt andet var et fastelavnsarrangement under afvikling, da vi ankom. Så vi kunne næsten ikke mase os ind ad døren for fint udkædte børn og deres forældre. Det var skægt at se de mange fantasifulde udklædninger. Jeg lagde især mærke til to børn, der var klædt ud som to halve liter økologisk mælk. Frisktappet endda. Det fremgik af datomærkningen, at det var tappet i dag. Sjov ide.

En af de andre ting, der fangede blikket på Nationalmuseet i dag var en lille udstilling lavet af en ghanesisk kunstner ved navn Tei Huagi. Jeg måtte lige snuppe et foto. For tøjet, der vises, har kunstneren lavet af gammel plastikemballage. Imponerende!

Læs videre

Farmors lille julehus

Jeg er sådan en, der ikke kan holde ud at se på julepynten en hel måned. Så jeg pynter ikke op i hele huset den 1. december. Alligevel er der en enkelt juleting, der er blevet taget frem allerede i dag. Det er Farmors lille julehus. Det er sådan et lille porcelænshus, som man sætter et fyrfadslys ind i, og så stråler lyset ud af de bittesmå vinduer. Hyggeligt!

Jeg har haft det lille porcelænshus i mere end 20 år. Jeg har vundet det i banko. Det var et bankospil min svigermor  – af os alle kaldet Farmor –  arrangerede et år, da vi var samlet her hos os lige op til jul. Farmor havde medbragt en masse pakker, man kunne vinde, bankoplader og det hele. Farmor råbte tal op og resten af familien spillede på livet løs om de fine pakker. Vores drenge var jo ikke ret gamle dengang, og de gik op i spillet med liv og sjæl. Der var julepynt i alle pakkerne. Derfor er der hvert år nogle ting på vores juletræ, der stammer fra den dag. Det er ting, der er knyttet gode minder til for os allesammen. Hver eneste jul falder der nogle bemærkninger om netop disse juleting og snakken falder dermed også på børnenes farmor. På den måde er Farmor stadig en del af vores jul, selv om hun døde for en del år siden.

Huset vandt jeg altså den dag, og jeg elsker det hus. Det gør hele familien. Det er det første julepynt, der kommer frem hvert år og det sidste, der bliver gemt væk igen efter jul.

Sidste år havde jeg på en eller anden helt mærkværdig måde glemt at få det hus hentet frem og juleaftensdag sagde en af sønnerne pludselig: “Hvor er huset egentlig henne?” Stor opstandelse – og bestyrtelse – for vi kunne da ikke holde jul uden huset! Frem kom det og som kompensation for forglemmelsen fik det lov at stå fremme til ind i januar. Det er der ellers ingen julepynt, der under normale omstændigheder får lov til hos mig.

Læs videre

Catfight

For et par dage siden blev jeg kontaktet af en journalist fra et ugeblad. Hun havde læst min blog og vidste herfra, at jeg er farmor. Og det var netop en farmor, hun var på jagt efter til en artikel. Planen var at skrive en artikel om en konflikt mellem mormor og farmor og hvordan, den kan løses. Udgangspunktet skulle være, at farmor tit skulle blive skubbet til side til fordel for mormor ude i de små familier.

Jeg fortalte journalisten, at jeg ikke kunne diske op med nogen historie om en bitter bedstemorduel. Jeg har ingen oplevelse af at spille andenviolin i den forbindelse. Egentlig forstår jeg nok ikke helt problemet.

Jeg tror fuldt og fast på, at børn ikke kan få for meget kærlighed, og det er vel barnet/barnebarnet, det handler om. Så mon ikke der i de fleste familier er brug for både den ene og den anden bedstemor – det tror jeg nok, der er.

Skulle nogen ligge inde med erfaringer, der peger i en anden retning, hører jeg gerne om det. Vi skal jo ikke glemme, at jeg – som bedstemor betragtet – stadig er meget grøn.

Læs videre