Blog
Jeg har lige haft besøg af to friske, søde og høflige, halvstore drenge. De var ude for at samle ind for/til Red Barnet. Jeg ville selvfølgelig gerne give en skærv. og det håber jeg, at rigtig mange andre vil gøre i løbet af dagen.
Jeg tager hatten af for sådan et par knægte, der gerne vil bruge noget af deres søndag på at samle ind til børn i nød. Det giver håb og tro på en bedre verden – sådan hen ad vejen.
Jeg fik lige øje på denne slagbænk i et nyhedsbrev fra COOP:
Slagbænk til børn
Hvid slagbænk til børn med tremmeryg.
Opbevaringsplads under sædet.
Beslag som gør, at klappen lukker langsomt ned.
Det er en fin slagbænk, og den er altså beregnet til børn med tremmeryg, så vidt jeg kan forstå på teksten. Men jeg kender heldigvis ikke nogen børn med tremmeryg – kun børn med ganske almindelig ryg. 🙂
I går var jeg til fætter/kusine-komsammen.
Nogle af os havde ikke set hinanden i rigtig mange år, så der var meget at snakke om. Vi fik snakket om gamle dage og vores fælles minder bl.a. om vores bedsteforældre, ligesom vi fik fortalt hinanden løst og fast om vores liv, som det former sig nu, antallet af børn og børnebørn osv..
Hold da op, hvor var det hyggeligt.
Jeg har lige ordnet en bunke strygetøj. Jeg kan godt lide at stryge – jeg tænker så godt, mens strygejernet næsten af sig selv glider hen over tøjet.
Som barn elskede jeg at se min mor stryge tøj. Der var noget beroligende og hyggeligt ved at se hendes hænder arbejde, og så var det så hyggeligt at snakke med hende, mens hun strøg.
Jeg mindes også gode samtaler og hyggelige stunder med mine egne børn. Stunder hvor jeg stod og strøg, mens en af drengene sad på gulvet eller stod lænet op ad dørkarmen, mens vi snakkede uforstyrret sammen.
Henrik og jeg afleverede og hentede jo Sander i vuggestuen to dage i sidste uge. I dag gjorde vi det igen.
De få og ganske korte besøg har været nok til, at i hvert fald et af de “store” børn på stuen allerede har fuldstændig styr på, hvem vi er. I dag da vi kom for at hente Sander, kunne vi allerede ude i garderoben høre en lille pigestemme sige inde på stuen : ” Nu kommer Sanders farmor.” Det havde hun spottet gennem vinduet.
Jeg bliver stadigvæk forundret over, hvor hurtigt selv små børn opfatter og husker en masse ting.