Blog
Jeg er i fuld gang med lørdagens praktiske gøremål. Der skal lægges rent på sengene, sengtøjet skal vaskes, der skal støvsuges, stryges og bages. For nu bare at nævne i flæng.
Det hele glider lettere, når jeg hører radio, mens jeg arbejder. Når jeg lytter til Mads og Monopolet, bliver jeg så optaget af de forskellige dilemmaer, der er til debat, at mine praktiske opgaver næsten går helt af sig selv.
Lørdag formiddag er bare dejlig.
I ved jo nok, at vi døjer temmelig meget med allergi i min familie. Jeg prøver at lade være med at fokusere på det her på bloggen, men eftersom det jo er noget, der på forskellig vis præger min hverdag, vil det selvfølgelig skinne igennem af og til.
En af mine kæpheste, når det drejer som om allergi, er oplysning, oplysning og så lige oplysning. Jo mere folk i almindelighed ved om allergi, jo lettere bliver livet for allergikerne.
Jeg har tidligere omtalt Joan Tønder Grønnings Bogen om Allergi her på bloggen. Jeg gør det gerne igen, for jeg ville virkelig ønske, at den stod i bogreolen hos alle, der har allergi eller kender nogen, der har.
Bogen rummer information om alt, hvad der er værd at vide om allergi – også om den vigtige forebyggelse. Derfor er jeg rigtig glad for at kunne udlodde et eksemplar af Bogen om Allergi til en af jer, der læser med her.
Den heldig vinder kan frit vælge mellem et eksemplar af den trykte bog og e-bogen.
Alle, der skriver en kommentar til indlægget her inden onsdag d. 7. november, deltager i konkurrencen om bogen.
Vi passede Sander i aftes, mens forældrene var en tur i biografen.
På forhånd havde Sander været lidt negativt stemt, han ville nemlig også i biografen. Han havde heldigvis glemt det igen og var i fint humør, da vi arriverede.
Vi hyggede os rigtig. Sander havde mange ting, han ville fortælle os og vise os. Han viste f.eks. mig, hvordan han kunne få pengene ud af sin sparebøsse.
På et tidspunkt sagde jeg noget til han, som han ikke var helt enig i, og så sagde han : “Du er ikke en voksen.” Jeg skulle endelig ikke tro, at jeg var voksen og kunne bestemme.
Så er det bare om at finde en grimasse, der kan passe.
Mon ikke de fleste bloggere fra tid til anden morer sig med at tjekke de søgeord, der har ledt læserne ind på deres blog. Jeg gør i hvert fald.
Som regel er det meget relevante søgeord. For et stykke tid siden var der et par stykker, der havde fundet min blog ved at søge på “gamle nisser” – men ellers har der ikke været noget at grine af.
Det er der så i dag, hvor en person har søgt på “skøre bedsteforældre” og har fundet mig. Så fik man lige den.
I går var jeg i Operaen for allerførste gang.
Indtil da havde jeg kun beundret det imponerende og flotte hus udefra.
Det spiller jo nok ind, at jeg aldrig rigtig har ment, at opera er noget for mig. Det skulle vise sig, at den overbevisning ikke var helt sand.
Vi var inde og se en forestilling i Operaens foyer i anledning af Djina Mai-Mais 25-års jubilæum. Djina og min nevø er nære venner og deler hus. Min nevø har desuden syet hendes rober til forestillingen. Det er jo altid spændende at se nogle af de kostumer, han kreerer, derfor var vi hurtige til at takke ja, da han for nylig spurgte, om vi havde lyst til at komme og se forestillingen.
Forestillingen indeholdt indslag fra både operaens, ballettens og skuespillets verden og var en rigtig dejlig oplevelse. Faktisk så dejlig, at jeg ikke kan afvise, at jeg tager i Operaen en anden god gang.