Masser af trapper

Mine lægmuskler er lidt ømme i dag. Det er fordi, jeg gik ret meget  på trapper i går.

Vi gav yngste søn og hans kæreste et nap med at flytte. De flyttede ind i en lejlighed på tredje sal, og det blev til temmelig mange ture op og ned ad trapperne i løbet af dagen.

Da jeg vågnede i morges og mærkede ømheden i benene, kom jeg til at tænke på dagen efter samme søns fødsel. Dengang var mine ben ømme på præcis samme måde. Også dengang var det fordi, jeg havde gået rigtig meget på trapper dagen før. For at få gang i veerne blev jeg nemlig sendt ud for at gå på sygehusets trapper. Bagefter regnede vi ud, at det var blevet til i hvert fald 80 etager i alt. Det er mange trappetrin at forcere som optakt til en fødsel. Men det virkede. Det satte skub i tingene og vores dreng kom til verden.

Det er længe siden nu, og mine benmuskler er åbenbart ikke blevet stærkere i mellemtiden.

Læs videre

Til forlagsreception

I torsdags var jeg inviteret til reception på Gads Forlag.

Jeg anmelder jo af og til bøger bl.a. fra Gads Forlag, og det var rigtig hyggeligt at få hilst på de rare mennesker fra forlaget,  som jeg hidtil kun havde kendt fra vores mailkorrespondance.

Jeg mødte også en blogger-kollega, som jeg ikke havde hilst på før. Det var Sascha, der er kvinden bag Livet i dukkehuset.

Det er altid rart at udveksle erfaringer med andre bloggere, og arrangementet på forlaget var på alle måder hyggeligt og inspirerende.

Læs videre

Så er den her …

 

Så er julemåneden her.

Hvis jeg skulle have været i tvivl om, at december var på vej, så kunne jeg bare kaste et blik på bloggens besøgsstatistik. Det mest læste indlæg de senere uger er det gamle indlæg om juleklip fra firserne skarpt forfulgt af indlægget om mere juleklip fra firserne.

Det er hyggeligt, at de gamle indlæg stadig bliver læst, og at nogen måske finder inspiration i det gamle juleklip.

Gem

Gem

Læs videre

Æbler og rødbeder fra egen have

Vi er gået i køkkenet.

Henrik er ved at lave juice af nogle af alle de mange dejlige æbler fra haven, og jeg er ved at koge sæsonens sidste rødbeder.

Rødbederne skal syltes efter den gode, gamle opskrift fra mit oldgamle og hårdt prøvede eksemplar af Den grønne syltebog.

Som man kan se på billedet, er bogen godt slidt. Den er virkelig blevet brugt og bliver det stadigvæk.

Prisen sidder bag på bogen endnu. Den har kostet den nette sum af 4,25.

Den grønne syltebog blev udgivet første gang i 1938 og er stadig at finde på hylden hos boghandleren.

Gem

Gem

Gem

Gem

Læs videre