Fem år senere

femaarsenere

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Fem år senere af Rebecca Serle.

Dannie har styr på alting. Hun lægger planer for alt – og fører dem ud i livet. Hun er advokat, og i overensstemmelse med de omhyggelige planer sikrer hun sig drømmejobbet. Samme dag bliver hun forlovet med David.

Aftenen efter forlovelsen falder Dannie i søvn og drømmer en mærkelig drøm. Faktisk føles det slet ikke som en drøm. Det føles virkeligt – men bare fem år ude i fremtiden. I denne fremtidsversion af sig selv befinder Dannie sig i en fremmed lejlighed sammen med en mand, der ikke er hendes forlovede.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal mene om denne her roman. På den ene side set tror jeg ikke ret meget på den slags historier, hvor folk angiveligt får et smugkig ind i fremtiden. På den anden side set …

I hvert fald synes jeg, at Fem år senere er en meget, meget fin fortælling om ægte venskab. Det er også en fortælling, der understreger, at selv folk, der  ellers har styr på det hele, ikke har kontrol over noget som helst, når skæbnen spiller med musklerne. Fem år senere er både sjov og sørgelig – og så er den speciel, velskrevet, og meget underholdende. Jeg vil glæde mig til at læse flere bøger af Rebecca Serle.

Læs mere om Fem år senere hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *