Vittu

vittu

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Vittu af Iben Mondrup. Vittu er en selvstændig fortsættelse af Tabita.

Vitus er Tabitas lillebror. Tabita er blevet fortalt, at hendes lillebror er død på det børnehjem, han er blevet anbragt på. Det passer ikke. Vitus er blevet adopteret af et velstillet par fra Århus.

Vitus er fem år, da han flytter hjem til fotografen Alice og hendes travle mand, der mest opholder sig i København. Det er Alice, der har insisteret på at adoptere et barn, og det er også mest hende, der tager sig af Vitus. Hun knytter sig hurtigt meget tæt til sin lille dreng. Måske for tæt. I hvert fald forkert. Der er nogle grænser, der bliver overtrådt.

Vittu er en stærk læseoplevelse, der kalder mange følelser frem. Vitus bliver udsat for så mange svigt og overgreb. Hans historie er hjerteskærende, barsk og gribende – men også smuk. En historie om både svigt og kærlighed – og om at ville finde sig selv.

Jeg har tidligere anmeldt Tabita af Iben Mondrup.

Læs mere om Vittu hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.