Blog

En heldig kartoffel

Ingen kommentarer

Se lige det fine armbånd på billedet! Det har jeg været så heldig at vinde i Karen Klarbæk’s give away. Det kom med posten i dag, og jeg er rigtig glad for det.

Mit eget talent for håndarbejde rækker kun lige netop til at strikke et halstørklæde. Så jeg er vildt imponeret over alle de kreative mennesker, der kan sidde og fremstille de skønneste ting. Jeg ville ønske, at jeg selv kunne – men nej, mine hænder er ikke skruet rigtigt på til det.

Der er bare noget særligt over sådan nogle håndlavede ting. De ting jeg har, som andre mennesker har sidder og gjort sig umage med at lave til mig, betyder altså noget særligt for mig. Fuglekasserne ude i haven, som min svoger i sin tid snedkererede, sjalet min søster har strikket – den slags ting er meget værdifulde for mig.

Læs videre

Blog

Barnedåb

4 kommentarer

I går – d. 6. september 2009 blev mit lille barnebarn døbt. Farmor her var både rørt og stolt, da præsten sagde: “Sander Glensbo, jeg døber dig i ……..” osv.

Det var en dejlig dag. Dåbsbarnet var kæk og kær i det fineste matrostøj. Et rigtig godt valg til Sander. Han er nemlig – sine kun treogenhalv måned til trods – pænt stor. Han har allerede fordoblet sin fødselsvægt og vejer altså 7,2 kilo. Så det passede virkelig godt til ham at være klædt i matrostøj.

Sander var sød og tålmodig i kirken. Selve dåben gik fint. Der var et barn mere, der skulle døbes i går – en lille pige – og hun tog også det hele i stiv arm. Så alting gik, som det skulle.

Bagefter var familie og venner samlet hjemme hos Sander og hans far og mor til en dejlig fest med god mad, snak og hygge. En rigtig dejlig dag!

Læs videre

Blog

Regn og rusk – og udsigt til indendørs hygge

1 kommentar

Jeg skal da lige love for, at vejret har været lidt efterårsagtigt de senere dage.  Nu elsker jeg efteråret, så jeg er egentlig ikke utilfreds.

Sådan et vejr med regn og rusk indbyder jo til lidt hyggelige sysler indendørs. Jeg håber da at få læst nogle gode bøger, nu hvor dagene bliver kortere og aftenerne dermed længere. Det er dejligt at sætte sig til rette i sofaen med fødderne oppe, te på kanden og næsen i en bog.

For at forberede mig lidt på de kølige aftener, der vel er i vente, har jeg i dag købt garn til nogle lune sokker. Ikke sådan almindelige sokker, men nogle særlige hyggesokker, som min søster strikker. Oprindeligt var det nogle små babyfutter, hun strikkede, men en dag fandt hun på at kreere et par i voksenstørrelse også. De blev hurtigt ret populære. Nu har min søster lovet at strikke et par til mig, og i dag fik jeg så købt dejligt økologisk bomuldsgarn til formålet. Min søster er hurtig med strikkepindene, så det varer nok ikke længe, før hun har strikket mine lune sokker.

Så kan efteråret bare komme an.

Læs videre

Blog

Indkøbshelvedet – ikke så slemt endda

2 kommentarer

Normalt er jeg ikke vild med at købe ind i butikscentre. Jeg kan slet ikke li’ at være der. Det første der sker, når jeg kommer ind i sådan et center er, at jeg vil ud igen. Så hurtigt som overhovedet muligt. Så som regel kommer jeg hjem med ca. halvdelen af de ting, jeg havde sat mig for at købe.

I dag var jeg alligevel på centertur. Helt og aldeles frivilligt. Jeg skulle nemlig slet ikke købe ind. Jeg var farmor på hygge-centertur. Farfar var også med og vi fungerede som en slags ekstra hænder (og mulighed for et ekstra bagagerum) for to travle, unge forældre, der skulle købe stort ind til barnedåb.

Så farfar’en og jeg promenerede hyggeligt rundt med lille Sander og blev slet ikke stressede af at være på centertur. Vi var endda så heldige at møde en bekendt, som vi endnu ikke havde pralet overfor om vores dejlige barnebarn. Herligt!

Læs videre

Hverdag

Lynvisit

2 kommentarer

Vi fik lige et lille uventet besøg her sidst på eftermiddagen. Det var lille Sander – og hans far – der kiggede forbi.

Nu bagefter er det lige før, jeg er lidt flov over den velskomstsalut jeg gav min egen søn. “Har du ikke noget barn med?” spurgte jeg som det første, så snart jeg så ham. Det kunne jo næsten lyde, som om jeg ikke var interesseret i at se ham, hvis ikke han medbragte den lille. Sådan var det selvfølgelig ikke ment.

Jo, han var med, ham den lille guldklump. Heldigvis. Vi havde netop tidligere på dagen snakket om, at det var ved at være længe siden, vi havde set ham. Ja længe og længe. Alt er jo relativt, men vi havde ikke set ham i otte dage. Så det var godt lige at få et smil af ham og at holde hans bittesmå hænder et øjeblik.

Læs videre