Lille Sander har fået børneeksem.
Det er der mange børn, der har – jeg ved det godt. Alligevel har jeg gået og været lidt ked af det, siden jeg fik at vide, at det her eksem er dukket op.
Som dem, der kender mig – og dem, der læser min blog – ved, har jeg selv haft eksem hele livet. Eksem i svær grad. Jeg har været indlagt flere gange og jeg har haft utallige infektioner i det dumme eksem. Det har været – og er fortsat – noget af en udfordring. Hvis du vil læse mere om eksem, så klik her.
To af mine sønner har også døjet med eksem. Den ene er stadig plaget af det som voksen.
Så vi syntes egentlig, at vi havde eksem nok i familien. I hvert fald har jeg håbet og bedt til, at lille Sander skulle blive fri for at få det.
Nu har han altså fået det. Nu håber vi bare, at det ikke bliver alt for slemt, og at han slipper af med det igen.
Sanders farfar – min altid fortrøstningsfulde ægtemand – sagde noget fornuftigt, da vi diskuterede det: ” Når nu han skulle ha’ eksem, så er det da altid noget, at vi kender til det i familien, så vi ved, hvordan vi skal tackle det.”
Han har jo fuldstændig ret.
