Slægtsromaner eller det der er værre

Sidst jeg talte med min ældste søster, var hun ved at dø af grin over en oplevelse, hun havde haft.

Hun havde været på biblioteket og havde henvendt sig til bibliotekaren og spurgt, om hun kunne anbefale hende nogle gode slægtsromaner. En anden ældre dame, der stod  ved siden af, vendte sig om og spurgte med undren i stemmen: “Sexromaner?”

Der kan let opstå misforståelser, når man er med på en lytter og ikke får det hele med.

Lignende indlæg

6 kommentarer

  1. Haha, sommetider hører man altså, hvad man vil høre … I øvrigt synes jeg, det mest overraskende er/var, at damen mente, hun skulle kommentere. Hvis jeg havde fejlhørt det samme, ville jeg have tænkt mit, men altså holdt min mund 😉

  2. Jeg tænkte det samme som Fruen – det kan hun da vist ikke rigtig tillade sig at blande sig i, men så var der jo godt nok ikke kommet en historie ud af det 🙂

  3. Jeg har lige bestilt de to krimier af Jakob Melander – Øjesten og Serafine – som du anbefalede for nylig. Glæder mig til at læse dem.

    Jeg ville også bare have nøjes med at tænke mit, hvis jeg havde været overhørt samtalen på biblioteket 🙂

    1. Lone : De to krimier af Melander er et par meget grumme historier – men meget velskrevne.
      Ja,jeg ville heller ikke blande mig, når en anden stod og og talte med bibliotekaren 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *