Pause

Nu må det snart være nok. Jeg kan ikke holde til mere lige nu.

Hver gang man ser/hører/læser nyheder, så bliver man nærmest blæst helt omkuld af tragedier, ulykker, katastrofer, vold og brutalitet. Nu trænger jeg til en lille nyhedspause.

Resten af dagen vil jeg gøre alt, hvad jeg kan for ikke at opsøge nyheder af negativ karakter. Jeg orker ikke høre om det, hvis der sker noget uheldigt, ulykkeligt eller uudholdeligt noget som helst sted i verden. Den kvote må snart være brugt op.

Jeg vil meget hellere (gen)se mit nyeste videoklip med Sander. På det lille videoklip sidder Den Søde Dreng i sin stol og pludrer på livet løs. Jeg kan ikke blive træt af at lytte til de søde og sjove pludrelyde og studere hans skiftende ansigtsudtryk. Det kalder smilet frem!

3 tanker om “Pause

  1. Det kender jeg godt. Har også lyst til at lukke øre og øjne for alt det grimme.

    Jeg har ‘heldigvis’ sjældent tid til at se tv og læse aviser, og faktisk så savner jeg det ikke helt vildt.

    Men så her i dag, mumlede min mand: ’skal vi ud at svømme i morgen?’
    Og jeg hørte ikke efter, eller kun med et halvt øre. Og troede at han sagde ’skal vi hen og stemme i morgen’
    Mig: ‘valg, er der valg? Hvad skal vi stemme om? Det har jeg slet ikke hørt…’

    Så måske skulle jeg alligevel til at følge lidt mere med 😀

  2. Ann-Christine: Ja, som regel er det jo meget praktisk at være nogenlunde velinformeret, men af og til kan man godt få brug for at lukke lidt af og bare koncentrere sig om det nære.
    Reportagerne fra Haiti blev for meget for mig. Der var et billede af et barn, der sad på gaden og så fuldstændig forfærdet ud. Jeg kan blive ved at se det for mig. Det er svært at rumme alt det forfærdelige, der sker. Jeg beundrer de mennesker, der rejser ud og helt praktisk hjælper folk i nød. Vi andre må bare nøjes med at hjælpe med lidt penge.
    Jeg kan bare ikke slippe tanken om alle de stakkels mennesker, der har oplevet at få smadret deres familie, hjem, liv – alt.
    Det er ikke fordi jeg vil lukke øjnene for virkeligheden, jeg må bare tage et frikvarter og sunde mig lidt ind imellem, ellers bliver det for meget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *