Hverdag

Jeg kan godt føle mig lidt gammel …

6 kommentarer

Jeg kan altså godt føle mig en lillebitte smule gammel – når jeg tænker på:

– At jeg som barn har spist masser af is, der kostede 25 øre stykket.

– At min barndoms breve var frankeret med  40- og 50-øres frimærker med Frederik IX på.

– At man i min  barndom kunne købe for en krone leverpostej – og få et pænt stykke.

– At jeg var skolebarn, dengang man stadig gik i skole om lørdagen – og fik lussinger af læreren, hvis man ikke havde skrevet sine staveord.

– At der i min barndom ikke var noget, der hed  mælkekartoner – vi havde mælkeflasker.

– At vi ikke havde telefon i mit barndomshjem, og først fik bil og fjernsyn, da jeg var halvstor.

Læs videre

Blog

Bobler

4 kommentarer

I går købte jeg en lille bøtte sæbebobler – eller i hvert fald noget, man kan bruge til at lave sæbebobler af. Så kan Sander more sig med at lave sæbebobler, næste gang han kommer på besøg.

Sådan gik det ikke for sig, når vi lavede sæbebobler i min barndom.

Min far var en mester til at lave sæbebobler af skummet fra almindelig håndsæbe. Han kunne blæse kæmpestore sæbebobler. Han lærte mig det.

Vi skummede håndsæben godt op i hænderne, og så lavede vi en cirkel af tommel- og pegefinger. Med en bestemt bevægelse med tommelfingeren kunne man dække cirklen mellem de to fingre med sæbefilm. Så pustede man forsigtig  på sæbefilmen og kunne blæse de flotteste store sæbebobler. Det var en herlig leg, som der kunne gå lang tid med.

Den allergivenlige og svanemærkede håndsæbe, vi bruger her i huset, kan der siges meget pænt om, men den er altså ikke meget bevendt til at blæse sæbebobler af.

Derfor er der indkøbt Winnie the Pooh Bubbles.

Læs videre

Hverdag

Som perler på en snor

2 kommentarer

Da vi var børn, kendte mine søskende og jeg nogle rigtig gode steder, hvor vi kunne finde skovjordbær.

Hold da op, hvor smagte de små bær bare godt. Som regel spiste vi dem bare, efterhånden som vi plukkede dem, men nogen gange trak vi dem på et græsstrå. Sådan et langt hundegræsstrå var perfekt. Der kunne være mange små skovjordbær på sådan et strå. De sad som perler på en snor. Når der ikke kunne være flere, fandt vi et godt sted, hvor vi kunne sidde og guffe lækkerierne i os.

Nu hvor jeg tænker tilbage på det, kan jeg genkalde mig solen, varmen, duften, smagen og følelsen af, at livet bare var enkelt, ukompliceret og godt.

Læs videre

Hverdag

Et stykke med rostbøf

4 kommentarer

Vi var til familiefest tidligere på ugen.

Det var dejligt at være sammen med familien, det sker ikke så tit, at alle vi fem søskende er samlet.

Efter festen har jeg gået og tænkt på, hvor pudsigt det er, at så snart man er sammen med familien, så finder man helt uvilkårligt tilbage til det helt særlige sprog, man har tilfælles fra opvæksten. Under frokosten omtalte jeg f.eks. helt automatisk et stykke smørrebrød med roastbeef som et stykke med rostbøf – sådan sagde vi nemlig i vores barndomshjem. Der er mange andre ord, udtryk, betoninger og talemåder, der kun bliver luftet, når jeg er sammen med mine søskende. Det er ikke noget, jeg tænker over eller gør med vilje, det kommer bare helt af sig selv.

Jeg ved ikke, om alle har det på samme måde, men jeg har da lagt mærke til, at jeg i hvert fald ikke er den eneste.

Læs videre

Blog

En stor dag

2 kommentarer

I morges, da jeg gik tur, så jeg en mor, der stod i sin gadedør og hjalp sin store datter med at få et par vinger til at sidde rigtigt på ryggen.

Skolernes afgangsklasser har nemlig haft sidste skoledag i dag – i hvert fald her hvor vi bor. Det er jo herligt med alle de udklædte, glade og feststemte unge mennesker.

Jeg kan da tydeligt huske, da mine egne børn havde sidste skoledag. Det var en stor og festlig dag, som der blev set hen til.

Jeg husker også min egen sidste skoledag. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men der i slutningen af 3. real var jeg alligevel ved at være klar til, at der skulle til at ske noget andet. Hold nu op, hvor var det fedt – og alligevel lidt vemodigt  – at forlade skolen. Fra min sidste skoledag husker jeg en stærk følelse af frihed og forventninger til fremtiden. At eksamen stadig ventede forude, glemte man lige den ene dag.

Læs videre