Bedstemor mod EU

I dag har jeg som så mange andre været en tur i stemmeboksen.

Der var jo hele to ting at tage stilling til denne gang.

Afstemningen om ændring af tronfølgeloven har der været en del snak om. Personligt synes jeg, det er lidt af et paradoks at snakke ligestilling, når ligestillingen gælder retten til tronen, som man kun kan opnå, hvis man fødes ind i én bestemt, priviligeret familie. Men når det nu ikke kan være anderledes, så synes jeg da, at prinser og prinsesser bør ligestilles.

Valget til Europa-Parlamentet synes jeg nok, er noget vigtigere at forholde sig til.

Jeg må ærligt tilstå, at jeg aldrig har været tilhænger af EU. Jeg havde netop fået stemmeret, da der i sin tid skulle stemmes om, hvorvidt Danmark skulle være med i EF- som det hed dengang – eller ej.

Som frihedselskende individ har jeg altid næret en indgroet modvilje mod alt, hvad der trækker i retning af tab af uafhængighed og selvbestemmelsesret. Frihed er det bedste guld!

I alle de år, vi har været medlem af EU, er det ikke lykkedes nogen eller noget at overbevise mig om, at det medlemskab er en god ide for Danmark.

Stod det til mig, meldte vi os ud – hellere i dag end i morgen.

Læs indlægget

Mange små

Det er ikke kun vores familie, der har fået en lille ny.

På vores gåtur i morges så vi en lille solsorteunge. Det var tydeligt, at den lige var fløjet fra reden. Den sad på en græskant ved stien, hvor vi gik. Selv om vi var ganske tæt på, flyttede den sig ikke. Den havde tilsyneladende endnu ikke erfaret, at sådan nogen som os kan udgøre en fare for den. Den sad bare der – buttet og nuttet – og spærrede næbet op efter mad.

Lidt senere på turen så vi en andemor krydse vejen med en hale af små ællinger efter sig.

I løbet af formiddagen opdagede vi, at musvitfamilien i en af vores mejsekasser i haven også havde valgt dagen i dag til at lade ungerne forlade reden. Der sad en hel lille flok bittesmå musvitunger i en af vores syrenbuske, mens en af de voksne travlt fløj til og fra. Det var sjovt at betragte de små, da de på lidt usikre vinger foretog små flyveture fra træ til træ i haven.

Læs indlægget

Lykke

I dag har vi haft lille Sander og hans far og mor på besøg. Besøget var omhyggeligt timet fra forældrenes side, så babyen var vågen.

Både farfar og farmor fik mulighed for at sidde en rum tid med den lille guldklump i armene. Det var ren lykke. Undervejs faldt den lille i søvn og sov trygt og godt på skødet af farfar.

Senere har vi gået og talt om alle de følelser, der vælder op i én, når man sidder der og kigger på sådan et lille menneske. For det første er det jo fantastisk, at éns eget barn selv er blevet forælder. Når man kigger på den lille ny, dukker minder op fra den tid, da man selv havde små børn. Der er mange ting, der kommer op at vende i erindringen.

Det er svært at forstå, hvor alle årene er blevet af. Det føles jo ikke, som om det er så længe siden, vores egne børn var små.

Vi har snakket om, at nogle ting er anderledes i dag end dengang, vi blev forældre. Der er ting man gør anderledes og der er andre anbefalinger fra officielt hold. Men dybest set er de ændringer kun krusninger på overfladen. For i bund og grund er det præcis det samme der sker, hver gang en lille ny kommer til verden. Generation efter generation. Den samme lykke. Den samme stolthed. De samme håb og drømme. De samme bekymringer. I hvert fald så nogenlunde.

Læs indlægget

Farmands babysengetøj

Jeg har gemt mine børns babysengetøj. Jeg kunne ikke få over mit hjerte at skille mig af med det. Så det har ligget øverst i et skab nu i mange år. Da så lille Sander var på vej, spurgte jeg de vordende forældre, om de måske kunne tænke sig et sæt sengetøj eller to til den lille, som hans far havde sovet i, da han var lille. Det ville de rigtig gerne.

Vi snakkede frem og tilbage om det, og jeg fandt de gamle fotos af sønnike som lille frem. Der var også nogle billeder, hvor man kunne se sengetøjet.

Alle parter syntes, at det kunne blive rigtig hyggeligt at genbruge sengetøjet.

Det viste sig så desværre, at dynebetrækkene er for små til lille Sanders nyindkøbte dyne. Standardmålene på en babydyne er tilsyneladende ændret, siden mine børn var små. Øv.

Hvis man er lidt fiks på fingrene kan man jo nok selv fikse en dyne, så den kommer til at passe. Så måske hitter vi ud af det alligevel.

Jeg har faktisk et enkelt sæt babysengetøj, som har en helt særlig historie. Min mormor (Sanders tipoldemor) købte stoffet – hvid bæk-og-bølge med små grønne bamser. Min mor (Sanders oldemor) syede sengetøjet. Jeg (Sanders farmor) fik det til min ældste søn (Sanders farbror), da han blev født. Min ældste søn brugte det altså først, det var i 1975. Min mellemste søn (Sanders far) har også brugt det og min yngste søn (Sanders anden farbror) har også sovet i det.

Hvor er jeg glad for, at jeg gemte det sengetøj.

Læs indlægget

Gode råd

Jeg er ved at kende en hel del websites, der handler om babyer. Jeg læste en masse artikler i den genre, mens det lille barnebarn var på vej – og læser stadig. Der er mange gode informationer at hente på den slags sites.

I dag fandt jeg så på netbaby.dk en artikel med gode råd til nybagte bedsteforældre. Det var selvfølgelig guf for en kvinde, der som bedstemor stadig er en smule “grøn”. Så jeg læste med stor interesse, hvordan artiklens forfatter mente, at man bør forholde sig overfor sine voksne børn, når de bliver forældre. Så langt så godt.

Det var dog artiklens allersidste linier, der virkelig tog kegler. Dem tager jeg til mig. Her kommer det guldrandede råd:

Glem ikke at fejre dig selv. Når alt kommer til alt, er det jo dig, der er blevet bedsteforælder!

Yes!

Læs indlægget