En formiddag med billedbøger og nøgleringe

Jeg havde fornøjelsen af Sanders gode selskab et par timer i formiddags.

Han var lidt småtræt, så vi lavede ikke de store armbevægelser men hyggede os stille og roligt. Vi læste bøger og hyggede med klistermærker og legede lidt med Duplo. Vi brugte også lidt tid på en større samling af nøgleringe, som nogen har efterladt her i barndomshjemmet. Den samling er Sander temmelig interesseret i for øjeblikket, og nøgleringene bliver gået igennem igen og igen.

Der skulle selvfølgelig også lige være tid til at vande lidt i haven med den lille grønne vandkande, cykle en tur på den trehjulede cykel og de andre små hyggelige ritualer, der hører med, når Sander er hjemme hos os. Vi nåede det hele.

Læs videre

En stor dag

I morges, da jeg gik tur, så jeg en mor, der stod i sin gadedør og hjalp sin store datter med at få et par vinger til at sidde rigtigt på ryggen.

Skolernes afgangsklasser har nemlig haft sidste skoledag i dag – i hvert fald her hvor vi bor. Det er jo herligt med alle de udklædte, glade og feststemte unge mennesker.

Jeg kan da tydeligt huske, da mine egne børn havde sidste skoledag. Det var en stor og festlig dag, som der blev set hen til.

Jeg husker også min egen sidste skoledag. Jeg kunne godt lide at gå i skole, men der i slutningen af 3. real var jeg alligevel ved at være klar til, at der skulle til at ske noget andet. Hold nu op, hvor var det fedt – og alligevel lidt vemodigt  – at forlade skolen. Fra min sidste skoledag husker jeg en stærk følelse af frihed og forventninger til fremtiden. At eksamen stadig ventede forude, glemte man lige den ene dag.

Læs videre

Hvad skal man tro – om overtro

Her til morgen, da jeg gik min morgentur, løb en sort kat over stien foran mig. Helt automatisk formede mine læber et stille 7-9-13, og jeg drejede hovedet og antydede et spyt over venstre skulder.

Jeg banker også under bordet. Hvis jeg spilder salt, kaster jeg lidt af det over venstre skulder. Jeg går ikke under stiger. Jeg er heller ikke glad, når jeg får knust et spejl, men jeg har vist baldret så mange, at det rækker til det meste af et liv. Og sådan er der så meget.

Det er en lille smule flovt, men jeg tør ikke rigtig lade være med at udføre de der små manøvrer, der angiveligt skal afværge ulykker. Jeg gør det “for en sikkerheds skyld.” Man skal jo ikke udfordre hverken skæbnen eller Nemesis, vel?

Selv om det er en anelse flovt at være lidt overtroisk er det på en måde også hyggeligt, for det er jo noget, man har med hjemmefra. Jeg kan da tydeligt huske, at især min mor altid gjorde opmærksom på de ting,  man skulle vare sig for. Når jeg synger i brusebadet om morgenen, kan jeg somme tider høre hendes stemme for mig, når hun sagde: ” Den, der synger fra morgenstunden, græder inden aften.”

Jeg vil ikke betegne mig selv som meget overtroisk, men jeg kan ikke nægte, at der ligger lidt af det på rygmarven.  Det er en del af min bagage fra barndommen.

Læs videre

Til livsstilsmesse på skønne Ledreborg

I går var vi på livsstilsmesse på Ledreborg. Der var mange fine ting og sager at kigge på, vejret var herligt og omgivelserne helt fantastiske.

I min grønne ungdom boede jeg nogle år meget tæt på Ledreborg. Dengang travede jeg veje og stier tynde i det smukke område, og  jeg holder stadig meget af at komme der.

Læs videre

Vinder af Da Carl blev rasende

Jeg har trukket lod blandt deltagerne i konkurrencen om bogen om elefantungen Carl.

Vinder af bogen blev Susanne, der skrev : “En skøn bog at vinde til mine skønne børnebørn !!”

Susanne, send mig en mail med dit fulde navn og din adresse, så varer det ikke længe, før du og dine børnebørn kan læse bogen om Carl.

 

Læs videre