Ice Cold Gold i Nuuk

Jeg har siddet og kigget lidt på mine billeder fra vores tur til Grønland forrige sommer.

Billedet herover er taget på gaden i Nuuk. Et amerikansk filmhold var på besøg i byen i forbindelse med optagelserne af 2. sæson  af realityserien Ice Cold Gold. Et par stykker fra filmholdet bliver interviewet til et indslag på en grønlandsk tv-kanal.

Ice Cold Gold er blevet vist på Animal Planet. Jeg har ikke set serien, men det var en pudsig oplevelse pludselig at støde på sådan et par guldgravertyper på gaden.

Læs videre

Læser på livet løs

Som jeg fortalte fornylig, har jeg besluttet, at jeg skal se at få læst nogle flere bøger.

Jeg er i fuld gang og læser på livet løs.

Lige nu læser jeg Fruen kommer i dag – hvor Cecilie Frøkjær interviewer Lise Nørgaard. Ellen anbefalede bogen fornylig, og jeg lovede mig selv at læse den snarest. Det var en god beslutning, for bogen er både velskrevet, god og virkelig underholdende.

Jeg læser bogen som e-bog. Mofibo kører en kampagne, hvor man kan læse gratis i 14 dage. Efter prøveperioden koster abonnementet 99 kroner om måneden. Nu snupper jeg i første omgang de 14 dages gratis læsning, og så må vi se.

Foreløbig glæder jeg mig til at læse videre i Fruen kommer i dag.

Læs videre

Sol og sne

Sne er jo dejligt. Når man så kan få sne og sol samtidig, så er det da bare tiptop.

Vi gik en god tur i formiddags og nød både sne og sol i fulde drag.

Det gælder bare om at være hurtig og komme ud og nyde sneen, mens den er der, for den er sikkert snart væk igen. Det drypper allerede fra hver en gren derude, men jeg satser på at snøre støvlerne og gå en tur i sneen igen i løbet af eftermiddagen.

Læs videre

Gul og grøn af ærgrelse

For lidt siden opdagede jeg, at mit blogindlæg fra i går ikke figurerer på Bloglovin. Det virker nærmest, som om min blog er helt forsvundet fra Bloglovin lige pludselig. Jeg har rodet  lidt rundt for at prøve at finde ud af hvorfor.

Jeg fandt ikke årsagen, men jeg fandt ud af noget helt andet.

En anden skriver en blog, der hedder det samme som min.

Jeg har ejet domænenavnet www.bedstesblog.dk siden maj 2009, så jeg er meget ærgerlig over ikke at kunne have blognavnet for mig selv længere. Det kan jo give en masse forvirring, når ingen ved, hvem der har skrevet hvad.

Nu må jeg lige tænke lidt over, hvad jeg vil gøre ved det.

Læs videre

Snevejrshygge

Vi har fået en lille smule sne hernede hos os i dag. Kun et lille drys. Men lidt har også ret, og selv en lille smule sne pynter gevaldigt på landskabet – og på haven. Det er en fornøjelse at kigge ud på træer og buske med sne på grenene.

Sådan et vejr er så hyggeligt – især når man bare kan blive inde i varmen. Det er lige vejr til varm te, nybagte boller og måske en god film.

Gem

Læs videre