I går tog vi Sander med en tur i skoven. Vi sætter alle tre pris på de fælles skovture. Vi snakker og hygger os og kigger på dyr og planter.
I går var vi virkelig heldige. Vi så en fugl, som ingen af os havde set før. Først hørte vi gentagne gange en lyd, som jeg mente mindede om en hund, der peb. Henrik syntes, at det mere lød som om, nogen gyngede på en rusten gynge. Nu er der ikke så mange gynger ude midt i skoven, men sådan syntes han altså, at det lød.
Vi tog begge to helt fejl. Lyden viste sig at komme fra en sortspætte. Det er en imponerende fugl. Vi stod ret tæt på og betragtede den længe. Fin oplevelse.
Vi så også et egern, myrer, en skovsnegl, en frø, hjortespor og meget mere. Og så vrimlede skoven med bogholdere. Betegnelsen er Sanders og ret skøn, synes jeg.
