Randi Glensbo

I løbet af april har jeg læst og anmeldt de tre bøger på billedet. Jeg har faktisk læst en bog mere, men den har jeg ikke anmeldt endnu. Anmeldelsen er på vej.

Bøgerne er også denne gang vidt forskellige. Jeg kan godt lide at læse lidt af hvert.

Strejf af frihed af Gertrud Tinning er en selvstændig fortsættelse af En uretfærdig tid, og Dagmars svære valg, som jeg tidligere har anmeldt her på bloggen.

Det ligger i kortene, at Valborg med tiden skal overtage familiens slagterforretning. Men Valborg drømmer om en fremtid som kunstner. Da hun møder Theodor, bliver hun præsenteret for en anderledes verden fuld af moderne ideer. Men Theodor bærer på en hemmelighed.

Astrid er bekymret, fordi hendes søn ikke rigtig trives i skolen. Astrid drømmer om at starte en friskole og tager til en skole i England for at søge inspiration.

Jeg har set frem til at læse Strejf af frihed. Jeg var vældig begejstret for de to første bøger, og har også været rigtig godt underholdt af denne. Karaktererne er troværdige og det samme er beskrivelserne af de forskellige miljøer både i by og på land. En rigtig god og tankevækkende historisk roman.

Dyrenes land af Kenneth Degnbol & Dagmar Winther er 3. selvstændige bind i Djursland-serien.

En kunstner, Ellen Bork er flyttet ind i præstegården hos sognepræsten i Roslinge, mens hun maler en ny altertavle til kirken. Ellen har tidligere boet i et kollektiv i Roslinge. Nu da hun er blevet en kendt og anerkendt kunstner, fatter beboerne i kollektivet pludselig fornyet interesse for et af hendes tidlige værker, der muligvis stadig findes på loftet. Måske er det mange penge værd.

Kollektivet står desuden bag et rewilding-projekt på en del af deres grund. Der går elge i området, til stor frustration for både lokale hundeluftere, jægere og dyreaktivister. Da initiativtageren til projektet findes død skoven, deltager lokalbetjent Bjørn Devantier og efterforsker Thea Krogh i efterforskningen.

Jeg kunne rigtig godt lide de første to bøger i serien, og treeren her lever også op til forventningerne, synes jeg. Dyrenes land er en spændende krimi uden at være alt for voldsom. Det kan jeg godt lide.

Det lille tehus i Tokyo af Julie Caplin.

Fiona er blogger og desuden meget interesseret i at fotografere. Hun vinder en foto-tur til Japan, hvor en meget anerkendt fotograf skal være hendes mentor. Da hun ankommer til Japan, viser det sig dog, at en anden har overtaget tjansen som mentor. Det er ingen ringere end hendes tidligere underviser, den lækre fotograf Gabe, som hun som ganske ung var lidt forelsket i. Fiona synes, at det er meget akavet, men Gabe lader ikke til at kunne huske hende.

Jeg har hygget mig rigtig godt i selskab med Fiona på hendes tur til Japan. Det lille tehus i Tokyo er en skøn, munter og romantisk historie fuld af atmosfære. Julie Caplin formår – som altid – at opbygge et charmerende og uhøjtideligt univers i bogen.

I løbet af marts har jeg læst de skønne bøger på billedet. Som sædvanlig har jeg været lidt rundt i forskellige genrer:

Det lange svar af Anna Hogeland.

Anna venter sit første barn, da hun får at vide, at hendes søster netop har aborteret. Omtrent samtidig får Anna besked om, at hendes eget barn har en alvorlig hjertefejl.

Annas sorg og andre kvinders beretninger om deres børn danner tilsammen en rørende og stærk fortælling om kvindeliv med moderskab, graviditet og sorg.

Det lange svar er en meget rørende og meget vigtig roman. Den sætter fokus på noget, vi ikke er så gode til at tale om. Nemlig abort og de tanker og følelser, der knytter sig til oplevelsen, uanset, om den er frivillig eller ufrivillig. En både stærk og gribende skildring af nogle af kvindelivets mange facetter.

Manden i huset af Sanne Udsen.

Marianne og Andreas har været gift i 28 år. De har to voksne børn og lever et helt almindeligt og – efter alt at dømme – godt liv.

Andreas er på forretningsrejse i Bruxelles. Marianne er ved at lægge rent sengetøj på, da det ringer på døren. Det er politiet, der fortæller hende, at Andreas har været ude for en ulykke på Amager og nu ligger på Rigshospitalets traumecenter.

Marianne forstår ingenting. Hvordan kan Andreas komme ud for en ulykke på Amager, når han har sagt, at han er i Bruxelles? I de kommende dage, mens Andreas ligger i koma, går det op for Marianne, at han været temmelig hemmelighedsfuld. .

Fortid og nutid væves sammen, og efterhånden får læseren mere og mere at vide om parret og deres forhold gennem årene. Sproget er let og flydende, personerne meget troværdige og hele fortællingen både vedkommende og tankevækkende. En god og underholdende roman.

Porcus af Kim Hundevadt er den første bog i en ny krimiserie om Danmark i 2020’erne.

Danmarks største svineavler har været sporløst forsvundet i tre uger. En sen aften ringer det på døren hos journalisten Michael Moll. På dørmåtten finder han en efterladt kuvert, der indeholder et foto af den forsvundne svineavler samt en nordjysk adresse og beskeden „Mød mig her i nat‟.

Porcus er en af de bedste krimier, jeg har læst i lang tid. Den er velskrevet, spændende og underholdende. Den tager fat på vigtige temaer, der er oppe i tiden. Persongalleriet er både overskueligt og troværdigt.

Afsked af Katie Kitamura.

En kvinde og hendes mand er blevet enige om at gå hver til sit. De er også blevet enige om ikke at fortælle nogen om deres beslutning endnu. Hun er godt i gang med at etablere et forhold til en anden, da hun får besked om, at hendes mand er forsvundet under et ophold i Grækenland. Hendes svigermor beder hende om at rejse til Grækenland og forsøge at finde manden.

Jeg har egentlig været fint fanget af fortællingen, men efter endt læsning synes jeg, at der er noget uforløst over historien. Der er mange ting, man kan udlægge på forskellige måder og på den måde finde frem til forskellige mulige scenarier.

Ud af mørket af Heidi Amsinck er den fjerde bog i krimiserien om journalisten Jensen og kriminalkommissær Jungersen.

Niårige Mathilde er forsvundet sporløst fra en legeplads i en park i København. Hun forsvandt ved højlys dag, mens hendes mor sad på en bænk ganske tæt på.

Noget tyder på, at sagen kan have forbindelse til en lignende sag, hvor en tiårig pige forsvandt. Den sag er stadig uopklaret. Kriminalkommissær Jungersen genoplever nu et mareridt, der dengang var ved at koste ham jobbet.

Uh, denne her krimiserie bliver bare bedre og bedre. Jeg kan så godt lide de gennemgående karakterer. De har personlighed og kant. Sproget er dejligt uhøjtideligt og humoren befriende. Når det hele så toppes med en ikke alt for bloddryppende kriminalsag, så bliver det ikke meget bedre.

Tranerne flyver mod syd af Lisa Ridzén.

Bo er 89 og bor på landet i Jämtland. Han bor sammen med sin højtelskede hund, Sixten. Hjemmeplejen kommer på besøg flere gange om dagen. Sønnen Hans kigger også jævnligt forbi. Han sørger for at købe ind for sin far.

Bos hustru  lever stadig, men hun er blevet dement og bor på et plejehjem. Hun kan ikke kende ham længere.

Tranerne flyver mod syd er en af den slags romaner, der går lige i hjertet. Det er en både smuk og rørende fortælling. Jeg har været helt opslugt af bogen, og kommer til at have den i tankerne længe. Den er skrevet så fint, følsomt og empatisk. For første gang nogen sinde har en bog rørt mig til tårer.

I løbet af Februar har jeg kun fået læst og anmeldt to bøger. Der har desværre været andre ting, der har stjålet tiden.

De to bøger, jeg har læst, er meget, meget forskellige:

Vi bor her alle sammen af Jojo Moyes.

Lila har skrevet en bestseller om at holde liv i parforholdet. Nu er hendes eget imidlertid gået i stykker. Hun er blevet skilt, og hendes eks har nu travlt med at etablere en ny familie. Lila og eksmanden, Dan har to delebørn, Celie og Violet.

Lila bor sammen med pigerne i det, der var hele familiens hjem før skilsmissen. Hun kæmper for at have råd til at blive boende. På adressen bor også Lilas stedfar, Bill.

Vi bor her alle sammen er en virkelig dejlig roman fuld af humor og hjertevarme. Karaktererne er troværdige, sympatiske og farverige. Hele fortællingen er fuld af både hjerte og smerte, alvor og sjov – og frem for alt en masse varme og feel good. En virkelig dejlig læseoplevelse.

Hund af Mads Peder Nordbo. Bogen er den første i krimiserien om søstrene Præst.

I Odense styrter en kvinde ned fra en altan. En død mand findes i en jolle nær Svendborg. En pensionist skambides af en stor hund. De tre sager lader ikke til at have forbindelse til hinanden, men da en apatisk, afklædt mand med mærker efter hundebid dukker op ved et julemarked, begynder man at få mistanke om en sammenhæng. Politikommissær Line Præst og hendes søster Ragnhild, der er psykolog i regionspsykiatrien, bliver sat på sagen.

Jeg blev meget berørt af fortællingens rå ondskab, mens jeg læste. For det er altså stærke sager. Der tages fat på forskellige meget alvorlige temaer. Læseren får kendskab til den ene tragiske skæbne efter den anden. Det hele er bundet sammen til en velfortalt historie, der giver en masse tanker og følelser frit spil.

I løbet af januar har jeg læst de fem bøger på billedet. Som sædvanlig har jeg været lidt rundt i forskellige genrer. Denne lille stak bøger gemmer også på en af de bedste læseoplevelser, jeg nogensinde har haft:

Markens grøde af Knut Hamsun.

I sidste halvdel af 1800-tallet vandrer Isak rundt i den norske ødemark. Han leder efter et sted at slå sig ned og opdyrke jorden. Han finder sit sted og tager fat på det hårde arbejde med at fælde skov og bryde jord. Senere får han opført en primitiv hytte og får handlet sig til et par geder.

Efter et års tid flytter en kvinde ind hos Isak. Hun hedder Inger og er både stærk og arbejdsom. De to slider hårdt, enes godt og trives sammen. Familien, dyreholdet og gården vokser.

Når jeg skal beskrive Markens grøde, er jeg nødt til at bruge ord, jeg ellers sjældent benytter mig af. Romanen er nemlig efter min mening enestående – en usædvanligt god læseoplevelse. Selve fortællingen er fængslende, karaktererne originale og autentiske, naturbeskrivelserne betagende og dialogen helt og aldeles mesterlig.

I det hele taget er jeg begejstret for Markens grøde – det er en af de allerbedste bøger, jeg nogen sinde har læst. Jeg kan ikke rose og anbefale bogen nok. Snyd ikke dig selv for en stor læseoplevelse.

To dybe åndedrag af Gill Thompson er inspireret af virkelige hændelser under Anden Verdenskrig. Bogen handler om krig og tab – og om stærke venskaber.

Da Kirsty alt for tidligt mister sin far, står hun helt alene. Da hun får muligheden for det, forlader hun sit hjemland, Skotland og begiver sig mod Ungarn, hvor hun er blevet stillet et job i udsigt. Hun rejser i 1939 med tog gennem et uroligt Europa. Hun håber, at kunne leve et trygt liv i det neutrale Ungarn. Kort tid senere bryder Anden Verdenskrig ud.

Jeg har været grebet af historien om Kirsty. Fortællingen byder på både drama og tragedier, men den er fortalt både nænsomt og fint og er fuld af sympatiske og hjertevarme personer. Det er en historie om krig og ondskab, men også om mod og kærlighed.

Hvor vinger vokser af Ditte Svane.

Bogens hovedperson og fortæller er nyansat højskolelærer. Hun er temmelig usikker på, hvordan det hele skal gå – om hun kan klare jobbet og leve op til forventningerne. På et tidspunkt lærer hun sin ellers ret utilnærmelige, pensionerede forgænger at kende. De er naboer. Trods forskelle i alder, personlighed og livssyn, udvikler de to kvinder et venskab igennem samtaler om litteratur, relationer, sorg og drømme.

Jeg har nydt at læse Hvor vinger vokser. De to kvinder i de bærende karakterer er interessante og troværdige. En dejlig fortælling, der sætter en tyk streg under, at vi ikke skal dømme hinanden ud fra det, vi ser ved første øjekast. Og om at venskaber kan opstå, hvor man mindst venter det.

Videre skæbne ukendt af Anne-Sophie Lunding-Sørensen er den anden i krimiserien om makkerparret Storm og Molin.

En tysk kvinde, Hilde Hubert opsøger detektivbureauet Storm Consulting. Hun vil have hjælp til at finde ud af, hvad der skete med hendes mor, efter hun flygtede fra Berlin i 1943. Hilde ved, at hendes mor var jødisk og flygtede til Danmark. Selv kom hun med sin far til Frankrig, og har aldrig kendt sin mor.

Vivian Storm og Bjørn Molin tager sagen og påbegynder efterforskningen. Undervejs kompliceres sagen, da Hilde Hubert forsvinder.

Videre skæbne ukendt er endnu en rigtig underholdende bog i serien om det skønne detektiv-makkerpar. Selve krimidelen i bogen er udmærket, men indblikket i de to detektivers private liv er endnu mere medrivende. Det er en af den slags serier, jeg læser mere for at følge de gennemgående karakterers historie end for krimidelen.

Vi ser dig af Eva Aagaard.

Helene tager på besøg hos Anita. De to kvinder har lært hinanden at kende på en lidt speciel måde. De har begge to anklaget en kendt tv-mand for at have krænket dem seksuelt. Nu har Anita gemt sig på en gård, der ligger langt fra alfarvej. Hun har været genstand for en shitstorm på de sociale medier – hun beskyldes for at have opdigtet anklagerne mod kendissen.

Vi ser dig er en god og velskrevet roman og et nuanceret indspark i MeToo-debatten. Romanen understreger, hvor svært det kan være for alle at finde ud af, hvad der er op og ned i de krænkelsessager, der desværre dukker op.

I årets løb har jeg læst rigtig mange gode bøger. Jeg har lavet en liste over mine 10 bedste læseoplevelser i 2024. Det er svært at fremhæve en bog frem for en anden, så her kommer de i vilkårlig rækkefølge:

Når jeg ser dig fra en vis afstand af Trine Lundager.

Engang kendte vi hinanden  af Paige Toon.

Samtaler i natten af Claire Daverley.

Mellem lys og skygge af Marie Louise Cornelius.

Solospring af Louise Roholte.

En skov at fare vild i af Stine Ellerbæk.

Ulykkens år af Anne-Grethe Bjarup Riis og Thomas Rydahl.

Punktum punktum komma streg af Pia Konstantin Berg.

Senfølger af Anne Mette Kirk.

Long Island af Colm Tóibín. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Brooklyn.