Blog
De seneste uger har min blogstatistik vist, at mine indlæg om bøger især for bedsteforældre bliver læst forholdsvis flittigt. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for og benytter lejligheden til at fortælle nye såvel som “gamle” læsere, at alle bogomtalerne findes samlet under menupunktet Især for bedsteforældre.
I øjeblikket bruger vi vores saftpresser ret regelmæssigt.
Vi har nemlig en masse dejlige æbler i haven, og vi kan slet ikke nå at spise dem allesammen. Mange falder ned, og hvis ikke de bliver brugt temmelig hurtigt, er de ikke meget værd.
Så vi laver friskpresset æblesaft i hvert fald en gang om ugen. Vi plejer at putte et par gulerødder i også. Den blanding kan vi godt lide. I dag har vi i stedet for piftet æblerne op med en lille rødbede, og det har givet saften en rigtig god smag og en flot farve.
Vi nyder, at vi kan hente råvarerne til sådan en omgang dejlig, økologisk juice lige ude i vores egen have.
Den lille tomatplante, som vi fik i pleje for et par måneder siden, er her stadig. Den er vokset fra bare 8 cm i højden til over 40, så det er fint nok.
I går hentede jeg Sander i SFO’en, og vi kørte hjem for at se til planten. Han vandede den og blev glad for at se, at den stadig vokser fint og har en masse blomster og endda to bittesmå tomater. Vi snakkede om, at det er efterår nu, og at tomaterne nok ikke kan nå at blive store og modne, før nattefrosten gør det af med planten.
Sander synes, at tomatplanten har det så godt hos os, at den skal blive her. Så sådan bliver det.
For tre uger siden havde vi en lille håndfuld håndværkere på besøg. Det var nogle af dem, der stod for renoveringen af vores hus for godt og vel to år siden.
Ved et-års gennemgangen sidste år blev vi nemlig enige om at vente med at reparere nogle svindrevner mellem klinkegulv og væg, fordi vi mente, at der stadig var gang i en proces, hvor revnerne blev større og større. Så vi ville vente med at gøre noget ved det, til gulvet var færdig med at “sætte sig.” Der var også nogle enkelte andre småting, der skulle ordnes, men revnerne langs gulvet var det værste. Cementfugen skulle kradses ud og en ny lægges.
Det blev ordnet, og i går kom maleren så for at male de steder, der var repareret. Der skulle også repareres svindrevner langs lofterne i alle rum. Så det var noget af et projekt.
Det var dejligt at få det ordnet og endelig kunne sætte et punktum for renoveringen.
Maleren var en flink fyr, der lavede et pænt stykke arbejde. Han og hans kolleger har også humor, kan man forstå, når man kaster et blik på på hans stige. Han hedder Paw, men arbejdskammeraterne kalder ham for Paven.
Så vi har altså haft besøg af paven.
Den seneste bog, jeg har læst, er Faldet af S.K. Tremayne.
Bogen handler om Angus og Sarah, der lever et godt liv i London sammen med deres tvillingepiger. Da den ene af døtrene mister livet ved en ulykke, går tilværelsen fuldstændig i stykker for den lille familie.
For at komme væk fra det hele og forsøge at samle stumperne af et kuldsejlet ægteskab og familieliv flytter de til en lille, isoleret skotsk ø.
Livet i et gammelt, forfaldent hus på en lille afsondret ø bliver imidlertid ikke spor nemt. Datteren forandrer sig og får en mere og mere foruroligende adfærd. De voksne kommer ikke tættere på hinanden – tværtimod. Luften er tyk af bebrejdelser, sorg, tvivl, mistillid, vrede og frygt.
Ingen er længere helt sikker på, hvad der egentlig skete, den dag den ene tvilling mistede livet.
Faldet er en isnende, nervepirrende læseoplevelse. Den tragiske historie kombineret med beskrivelsen af de barske omgivelser på den isolerede ø og den alt andet end trygge og varme stemning i familien fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig, mens jeg vendte side efter side.