Blog
Som alle, der læser med her, ved, er jeg pjattet med hortensiaer.
For en måneds tid siden fik jeg en ny. Da den blev købt, var knopperne så små, at man endnu ikke kunne se farven, men der var et skilt ved, hvor der stod, at den var blå. Nu blomstrer den, og blå er den i hvert fald ikke.
Det gør ikke noget. Jeg har alligevel altid svært ved at vælge mellem blå og lyserøde hortensiaer – for jeg er vild med dem i begge farver.
Jeg er lige blevet færdig med at læse Den perfekte dag af Elin Hilderbrand.
Bogen handler om et bryllup. Et bryllup, der skal være helt perfekt.
Brudens afdøde mor har efterladt sig en notesbog, hvor hun i detaljer giver sit bud på, hvordan alting skal være på datterens bryllupsdag. Hun vidste, at hun ikke ville komme til at opleve sin yngste datters bryllup, men ved hjælp af notaterne i Notesbogen kommer hun alligevel til at sætte et tydeligt fingeraftryk på bryllupsforberedelserne.
Alt ser ud til at kunne blive helt perfekt, men lige før det går løs, og det hele skal til at gå op i en højere enhed, begynder skeletterne at vælte ud af skabene. Det viser sig, at der gemmer sig hemmeligheder både i brudens familie og i brudgommens.
Den perfekte dag er en dejlig historie om alt det, der kan gemme sig under overfladen i selv den bedste familie – og om, at alting måske ikke behøver at være perfekt for at være godt nok.
I dag fylder mit dejlige barnebarn syv år.
Det er fuldstændig umuligt at forstå, at han allerede er så stor. Hvor i alverden bliver tiden af?
I løbet af de syv år har vi haft mange, mange dejlige stunder sammen med dagens fødselsdagsbarn. Han har givet os mange glæder og har leveret inspiration til rigtig mange indlæg her på bloggen.
Bloggen blev oprettet den dag, han blev født, så den fylder også syv år i dag.
Igennem nogen tid har jeg været på udkig efter nye skærebrætter.
Det skulle være rigtige skærebrætter af træ, som jeg sværger til. Jeg kunne bare ikke rigtig finde nogen. Enten var de for store, eller også havde de ikke lige præcis den facon, jeg havde tænkt mig. Eller også var de alt for dyre.
Da vi gik rundt på messen på Ledreborg i går, dukkede de helt rigtige skærebrætter pludselig op, helt uden vi havde kigget efter dem. Først fik Henrik øje på pæne, pæne ting af oliventræ heriblandt også skærebrætter. De havde endda den helt rigtige facon, så sådan et måtte vi have med hjem. Lidt senere fandt vi et andet bræt, som også var helt rigtigt efter vores mening.
Endnu et eksempel på, at når man leder efter noget bestemt, er det svært at finde – men det dukker op, når man holder op med at lede.
Som der efterhånden er tradition for, har der været afholdt Livsstilsdage på Ledreborg i pinsedagene.
Vi har været en tur deroppe i dag. Vi var heldige at kunne gå en runde og kigge på de mange boder og stande i solskinsvejr. Det var lidt køligt, og det blæste noget, men det var tørvejr og solskin, så det var faktisk helt fint. Der var ikke så mange mennesker, som vi oplevede deroppe sidste år, hvor vejret var en del lunere, end det har været i dag. Det var dejligt, at der ikke var så tætpakket.
Der var som altid meget at kigge på. Jeg lod mig især betage af de mange smukke hortensiaer, men der kom ikke nogen med hjem. Jeg har allerede de hortensiaer, vi har plads til, og jeg fik en ny så sent som sidste søndag – så jeg måtte nøjes med at beundre planterne.