Tilbage til Lindö

tilbagetillindoe

Bog modtaget som anmeldereksemplar.

Jeg har læst Tilbage til Lindö af Eleonore Holmgren. Bogen er  en selvstændig fortsættelse af Sidste sommer på Lindö.

Forlaget skriver:

Da Adam vender tilbage til Lindö for første gang siden Brittas begravelse, er intet det samme. Hendes børn har ikke fundet noget testamente, og alle er på kant med alle. Karlsson har forladt Lindö, et hus er brændt ned, og der er begyndt at ske mærkelige ting på den lille ø.

På trods af at forholdet til kæresten Sara knager, vælger Adam at blive på øen og kæmper hårdt for at få alle til at blive venner igen og værne om Brittas minde. Men i stedet ender han i stormvejr, og hans gamle kriminelle fortid truer med at indhente ham.

Først og fremmest må jeg beklage, at jeg ikke har læst Sidste sommer på Lindö. Jeg ville sikkert have fået endnu mere ud af Tilbage til Lindö, hvis jeg havde læst den første bog, men bøgerne kan  også læses uafhængigt af hinanden.

Jeg har hygget mig meget med at læse Tilbage til Lindö. Forfatteren har skabt et meget charmerende univers i bogen. Sproget er let og flydende, persongalleriet troværdigt og tiltalende. Hele fortællingen i bogen drejer sig om venskab og sammenhold – og om de bump på vejen, der altid kan opstå. En  romantisk og fin fortælling om gammel kærlighed, der som bekendt ikke ruster og om, at det aldrig er for sent. Bogen er fuld af stemning og ren feel good.

Læs mere om Tilbage til Lindö hos Alpha Forlag.

Du vil måske også synes om

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *