Den tavse patient

dentavsepatient

Jeg har læst Den tavse Patient af Alex Michaelides.

Jeg har modtaget bogen som anmeldereksemplar.

Alicia Berenson er en anerkendt kunstmaler. Hendes mand, Gabriel er en kendt fotograf. De bor i et stort hus på en dyr adresse i London. Alt ser smukt ud på overfladen, men en aften, da Gabriel kommer hjem fra arbejde, skyder Alicia ham fem gange i hovedet. Bagefter nægter hun at tale – hun forholder sig fuldstændig tavs.

Theo Faber er psykolog og har et meget stærkt ønske om at komme til at arbejde med Alicia og forsøge at få hende til at tale igen. Han tror, at han vil være i stand til  at gøre det, som ikke er lykkedes for nogen anden. Seks år efter drabet bliver han ansat på The Grove, den psykiatriske sikringsanstalt, hvor Alicia er anbragt. Nu begynder en vanskelig proces, der leder frem mod en uhyggelige sandhed.

Det har været en meget intens oplevelse at læse Den tavse patient. Bogen er så velskrevet og historien så medrivende og interessant, at den ene side bare tager den anden. Bogens slutning er meget overraskende – jeg havde i hvert fald ikke haft fantasi til at forestille mig den. Den tavse patient er på enhver måde en bemærkelsesværdig roman og en virkelig god læseoplevelse.

Læs mere om Den tavse patient hos Politikens Forlag.

Du vil måske også synes om

2 kommentarer

  1. Tak for anmeldelsen, har netop modtaget et tilbud på bogen, tror den må med i feriekufferten om to uger. God weekend.

    1. Det er en bemærkelsesværdig thriller – rigtig god læselyst! Også en rigtig god weekend til dig!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *