Når man falder i staver over andres travlhed

redekasse

I går var jeg lidt længere om gulvvasken, end jeg plejer at være. Hver gang jeg kom i nærheden af vinduerne ud mod haven, måtte jeg nemlig lige stå lidt og iagttage travlheden derude.

En musvit var ved at flytte ind i den gamle redekasse i pæretræet. Der blev samlet redemateriale, og den lille fugl smuttede – tilsyneladende utrættelig – ud og ind ad hullet i redekassen.

Vi har redekasser flere steder rundt omkring i haven, og der plejer at være rift om dem. Det er så hyggeligt at kunne følge småfuglene tæt på, når de bygger rede, ruger, fodrer unger og ikke mindst, når ungerne flyver fra reden.

You may also like

2 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *