Læst i februar

laestifebruar

I februar har jeg ikke fået læst særlig meget. Kun tre bøger er det blevet til.

Den første bog, jeg læste i denne måned, var Mit navn er Lucy Barton af Elizabeth Strout. Ikke nogen tyk bog, men en bog jeg læste langsomt og med tid til eftertanke.

Derefter læste jeg Den Fabelagtige familien Frank af Michael Frank. Den var jeg længe om at komme rigtig i gang med. De første godt og vel 100 sider stred jeg mig igennem, og så pludselig blev jeg fanget af historien og læste resten med fornøjelse.

Glasvinge af Katrine Engberg læste jeg til gengæld på næsten ingen tid. Den fængslede mig fra første til sidste side.

Tre rigtig gode men meget forskellige bøger.

Kan du anbefale en god bog,  du har læst på det seneste?

Lignende indlæg

6 kommentarer

  1. Jeg synes nu, at tre bøger på en måned er meget. Jeg kan sommetider være tre måneder om én bog …
    Næh, jeg kan ikke rigtigt bidrage med anbefalinger. Medmindre du brænder efter at læse tyske krimier 😉

    1. Tyske krimier? Så må de helst oversættes først – ellers er jeg bange for, at jeg også kommer til at være tre måneder om at læse én bog 🙂

  2. Uh hvor jeg glæder mig til Glasvinge bliver udgivet lige om lidt. Jeg har læst de 2 foregående krimier af Katrine Engberg, og de kan bestemt anbefales, hvis du ikke har læst dem.

    1. Glasvinge udkom d. 27.februar, så du må ud og købe den. Krokodillevogteren og Blodmåne har jeg til gode, men jeg skal helt sikkert læse dem, for Katrine Engberg skriver hamrende godt.

  3. Jeg er så nærig Randi, så jeg venter til den kommer på Storytel, og det gør den .13/3, ellers ville jeg være på fallittens rand med alle de bøger jeg læser 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *